USA's forsvarsminister beklager civile tab i Afghanistan

"Jeg udtrykker personlig beklagelse over tabet af uskyldige menneskers liv

Slettet Bruger,

17/09/2008

"Jeg udtrykker personlig beklagelse over tabet af uskyldige menneskers liv."

Det var ifølge Ritzaus Bureau beskeden fra USA's forsvarsminister, Robert Gates, til den afghanske præsident, Hamid Karzai, ved et møde i dag i Kabul.

Beklagelsen kommer, efter at 1.445 civilie afghaniere i årets første otte måneder har mistet livet under angreb fra militante grupper eller USA's og Nato's soldater. Det viser tal fra FN. Afghanske eller internationale soldater var skyld i 577 civile drab.

Gates hævdede på en pressekonference efter mødet med Karzai, at USA allerede nu tager en række forholdsregler for at undgå civile tab.

"Men det er klart, at vi er nødt til at arbejde endnu hårdere," sagde han.

Karzai mener, at de civile drab i Afghanistan skader både hans regering og den internationale indsats i landet.

[email protected]

Kilde: