Trafikforskere foreslår en bro mere til Sverige

Én bro mellem Sjælland og Sverige er ikke nok

Slettet Bruger,

11/09/2009

Én bro mellem Sjælland og Sverige er ikke nok. Der skal værre to, lyder det i en rapport fra trafikforskerne Otto Anker Nielsen og Alex Landex fra DTU-Transport på Danmarks Teknisk Universitet ifølge Berlingske Tidende.

Bruges der ikke 50 mia. kr. på en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg samt nye højhastighedsbaner og motorveje på Sjælland og i Skåne, vil et stort antal tog i hele Øresundsregionen om bare ti år blive tvunget til at sætte farten ned på grund af flaskehalsproblemer, mens lastbiler med transitgods får vejene til at sande endnu mere til, forudser forskerne.

Allerede i dag kører der flere togpassagerer over Øresund end over Storebælt. Og prognosen forudser, at der i 2018 vil være behov for at køre 300 tog dagligt mellem Skåne og Sjælland mod 200 mellem Sjælland og Fyn.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener dog, at andre problemer er mere presserende.

"Vi har masser af hjemlige trafikudfordringer, der skal løses først," siger han til Berlingske Tidende.

Klik her for at læse mere på berlingske.dk

[email protected]

Kilde: