Topchefer: Skatten er den største vækstbremse

Det er de høje skatter, som forhindrer vækst i Danmark

Slettet Bruger,

12/10/2009

Det er de høje skatter, som forhindrer vækst i Danmark. Det mener 49 danske topchefer i en ny undersøgelse fra World Economic Forum ifølge Børsen.

Topcheferne har i undersøgelsen udvalgt 5 ud af 15 faktorer, som de største forhindringer for at drive forretning. Herefter har de prioriteret de fem valgte faktorer efter, hvor ødelæggende de er for den økonomiske vækst. Og på førstepladsen i dette regnskab finder man altså de høje skatter.

"Det bekræfter, at høje skattesatser er en alvorlig bremse for virksomhedernes vækst. Hvis regeringen ønsker at øge væksten yderligere, så bør den sænke skattesatserne. Marginalskatten på arbejde bliver ganske vist sat ned med 7 procentpoint næste år, men den bør sænkes langt, langt mere, for en samlet marginalskat på 67 pct. er alt for høj, når vi sammenligner med andre lande," siger CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen til Børsen.

Den næststørste forhindring i Danmark lige nu er kreditklemmen, som er en konsekvens af finanskrisen. På tredjepladsen følger skatten igen, denne gang i form af besværlige skatteregler. Først helt nede på syvende- og ottendepladsen kommer nogle af de emner, som regeringens Vækstforum beskæftiger sig med, nemlig uddannelse og infrastruktur.

[email protected]

Kilde: