Af Lisbet Røge Jensen
Der blev klappet i de små, liberale hænder til CEPOS' årsmøde den 17. juni, da 180Grader modtog tænketankens årlige ærespris.Motivationen for at give prisen til 180Grader ramte nemlig lige i hjertekulen, og uden at citere direkte, husker jeg udsagn om, at ord betyder noget og om at have modet til at fremføre ideer, der ikke nødvendigvis kan gennemføres i et eksisterende holdningsklima. Min personlige glæde var på linie med at hælde en spand koldt vand i hovedet på de, der til daglig beskylder én for at hænge sig i petitesser og for at drømme om tilstande, som jo alligevel aldrig bliver til virkelighed.
Det med ordene er vigtigt for at opnå den ændring af holdningsklimaet, der skal lede til forandringer, som er ønskværdige for mennesker, der påskønner frihed, frivillighed og retfærdighed. Mange ord er allerede tabt til den side, som har en forkærlighed for formynderi og tvang. Nogle ord er sågar pure opspind, men har alligevel fået en uhyggelig gennemslagskraft. Som eksempler kan nævnes:
Velfærd: Ifølge ordbogen betyder ordet lykke, trivsel eller en tryg tilværelse. Velfærd kan dog nu med rette beskyldes for at være i stærk alliance med staten i form af Lykkeministeriet. Her bestemmes det enkelte individs trivsel centralt af en instans, der af uransagelige årsager ved bedre.
Klimavenlig og -fjendtlig: "Hej klima, jeg hader dig". Giver sætningen mening? Nej. Er det klimafjendtligt at sige sådan? Ja. Giver det mening at tale om at være klimavenlig eller -fjendtlig? Nej. Ikke desto mindre bruges ordene i ramme alvor, som en samlebetegnelse for at abonnere eller ikke at abonnere på troen om, at klimaforandringer er menneskeskabte og kan reguleres politisk.
Det offentlige rum: Et skud fra hoften fra lykkeligere tider kunne være, at det offentlige rum udgøres af Udenrigsministeriets parkeringsplads, SKATs kantine eller måske endda de royale gemakker. Efter det sørgelige rygeforbuds indførsel må man dog sande, at det offentlige rum trumfer al ejendomsret og faktisk udgøres af det ganske land.
Så er der boblerne. Det er ord, der er i overhængende fare for at lide samme skæbne som førnævnte kategori, og som må reddes om muligt:
Fairtrade: Er man naiv, hvis man mener, at en handel er retfærdig, når den er indgået mellem frivillige parter? Det er muligt, for Fairtrade betyder tilsyneladende, at handlen skal indeholde miljøvenligt producerede ingredienser, fravær af mellemhandlere og en særlig organisationsform, som hedder et kooperativ. Det rimer lidt på handelsbarrierer ...
Kapitalfond: Kapital? Lidt marxistiske undertoner, men ellers ingen umiddelbare problemer. Fond? Generelt positive associationer. Kunne Kristian Jensen dog så ikke indstille skydningen - eller overlade den til modsatte fløj - og koncentrere sig om sin borgerlige pligt: at forenkle skattereglerne.
Bæredygtig: Hvis man skal være så stramtantet at hente sin definition fra en retskrivningsordbog, betyder ordet at bære frugt eller at være holdbar. På højtelskede Wikipedia kan man dog læse, at bæredygtighed skal måles på graden af slid på naturgrundlaget. Det stemmer meget vel overens med den populære anvendelse af begrebet. Da ordet dog er ganske brugbart i både økonomiske og andre sammenhænge, kunne det være rart at få det vasket rent af de primitive og øko-ekstremistiske undertoner.
De vigtigste er dog alle de ord, som ikke bare bør, men skal vindes, hvis man ønsker forandring. Det er i egen interesse, at tage ansvar for at kæmpe imod, når lighed bliver brugt som politisk målsætning for at skabe ensartethed i resultater, og man må pointere, at det, der er vigtigt, er lighed i udgangspunktet. Mangfoldighed er ikke et spørgsmål om en politisk fastsat køns- eller racesammensætning, men en reel holdning til, at vi er frie til at være, hvem vi er, og frie til at bestemme hvem vi vil alliere os med. Fællesskaber er ikke noget, man tvinger folk ind i, og de civile, borgerlige og frivillige af slagsen er de eneste ønskværdige. Gavmildhed er et personligt anliggende, og ikke noget man kan påkalde sig på andres vegne - slet ikke som politiker med ubegrænset adgang til tvangsopkrævne midler. Kapitalismen er det eneste samfundssystem, som kan eksistere under fri vilje og fravær af tvang, og frihed er det eneste, vi som mennesker har krav på fra hinanden.
Tillykke med prisen ønskes 180Grader og fortsat god kamp om ordenes betydning.
Lisbet Røge Hermansen er stud. merc. og bestyrelsesmedlem i CEPOS. Hun blogger på KapitaLisbet.blogspot.com
