Tid til selvransagelse?

Af Lotte NoerSom borger med klare holdninger imod idéen om at give de autonome et hus i belønning for at have smadret byen for 100 mio

Slettet Bruger,

12. maj 2008

Af Lotte Noer

Som borger med klare holdninger imod idéen om at give de autonome et hus i belønning for at have smadret byen for 100 mio. kr. mødes man med argumenter, der angiveligt skal føre til, at man revurderer sin holdning. Lad mig benytte disse til et check af, om der er brug for selvransagelse.

Det første argument, man præsenteres for, er, at det kun er en forsvindende lille gruppe af brugerne af et ungdomshus, der laver vold og ballade. Er det så ikke synd at straffe alle, fordi nogen få træder ved siden af?

Det er kendetegnende for gruppen af brugere, at de har fælles talsmand, laver fælles aktioner og aldrig tager afstand fra brugen af vold. Når man er en del af den gruppe, er man med til at legitimere den vold og hærværk, som nogen fra gruppen begår. Man er dermed indirekte medvirkende til, at vold og ødelæggelse fortsætter, og man er direkte med til at legitimere den voldelige fremgangsmåde. Den dag en del-gruppe af brugerne siger fra over for andres vold og hærgen, kan de - del-gruppen - forvente en anderledes behandling. Foreløbig beder de selv om at blive slået i hartkorn med resten.

Dernæst følger ofte argumentet om, at det jo ikke er så slemt. I det store hele går det jo fint med undtagelse af at par "mindre bataljer", og sådan er det jo med unge mennesker i vores årtusinde, ikke?

Vel er et ej! De autonome og deres hang-arounds udmærker sig ved, at det aldrig går lovligt for sig. Altid skal naboer døje med graffiti, knust glas, massiv larm og politiets rydninger. Senest 1. maj hvor en fest i Stengade (hvorfor holdes festen i øvrigt også der? - det må være en pestilens for almindelige naboer med et arbejde at passe) udviklede sig til hærværk mod privat ejendom og vold mod politiet.

Det svarer ikke til, hvordan almindelige unge opfører sig. Og heldigvis for det. Den opførsel, man ser fra de autonomes side, er en opførsel, som leveres af mennesker, der overhovedet ikke kender noget til rammer eller respekt for andre mennesker og deres normer, værdier og privat ejendom. Der er næppe udsigt til noget gavnligt ved, at de får deres vilje gennem brug af vold. I stedet er der behov for, at de for en gangs skyld møder grænser og lærer at indordne sig under det samfund, som i øvrigt betaler for det hele - både for alt det de ødelægger, og alt det de kræver ind.

Hvad så med de almindelige beboere. Fortjener de ikke, at der kommer en lidt mere varig løsning, så det ikke ender i tilfældige gadekampe og bilafbrændinger forskellige steder i byen?

Mest af alt, har vi almindelige borgere krav på respekt. Både for vores private ejendom og den del af vores indkomst, som vi betaler i skat. Det er totalt respektløst, når de autonome vil nyde uden at yde og tillader sig at tale dårligt om manuelt arbejde (skodjobs, de er for fine til), men samtidig blot kræver ind af de skattekroner, som almindelige mennesker i almindelige, manuelle jobs har betalt i skat.

Hvis man føjer de autonomi igen, er der kun tale om respekt for én ting, nemlig deres hærgen og ulovligheder.

Er jeg bare alt for konservativ. Bør jeg ikke bare acceptere, at jeg bor i en mangfoldig storby, hvor alting ikke kan være som i min borgerlige drøm. Måske er jeg i virkeligheden en lidt knotten kælling, som er blevet gammel før tid og ikke fatter, hvad der foregår?

Som borger i NV bor jeg i et mangfoldigt kvarter, og det går fint. Det er mange forskellige mennesker, man møder i sin ejendom, på gaden, og i øvrigt hvor man færdes. Når det går fint, er det fordi, vi respekterer hinanden. Modsat er det med de autonome. Mens de undrer sig over, at ingen vil have dem som naboer, maler de lystigt videre på folks mure, smadrer deres biler og ruder og ødelægger deres nattesøvn. Det er ikke mangfoldighed, det er chikane og mangel på respekt.

For nylig var jeg til demonstration mod ungdomshuset i NV, og det var en meget broget og mangfoldig skare, der deltog. Det her handler for så vidt ikke om et bestemt borgerligt standpunkt, men om almindelige menneskers krav på respekt for deres værdier, skattekroner og ejendom. Føjer man de autonome, træder man på almindelige mennesker.

Lotte Noer er jurist og arbejder som advokatfuldmægtig