Thorning vil genoplive formueskatten

Formueskatten blev afskaffet i 1995 af Poul Nyrup Rasmussens daværende socialdemokratiske regering, men nu skal den indføres igen, mener hans afløs...

Slettet Bruger,

16/01/2009

Formueskatten blev afskaffet i 1995 af Poul Nyrup Rasmussens daværende socialdemokratiske regering, men nu skal den indføres igen, mener hans afløser på S-formandsposten, Helle Thorning-Schmidt, ifølge Berlingske Tidende.

"Vi skal overveje at genindføre en form for skat på de absolut største formuer. De bredeste skuldre skal bære mest. Også når det går nedad," siger Helle Thorning-Schmidt til avisen.

Hun har ikke noget bud på, hvordan en ny formueskat skal strikkes sammen, men opkræves skal den, for det er det mest retfærdige, mener også SF-formand Villy Søvndal:

"Det er en retfærdighedsskat og ikke en misundelsesskat, for jeg tror, at rigtig mange vil være lykkelige for at være i en situation, hvor de skal betale formueskat, for det betyder jo, at de har en rigtig stor formue," siger han.

De Konservatives leder, Lene Espersen, har derimod svært ved at se det retfærdige i en genooplivning af formueskatten.

"Vi mener ikke, at det kan være rimeligt, at folk, der har betalt skat én gang, skal betale yderligere skat af deres opsparing," siger Lene Espersen til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: