Thorning og Søvndal: Der skal opkræves 18 mia. kr. mere i skat

Af Ole Birk OlesenPartiformændene Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har her til formiddag fremlagt et nyt fælles skatteudspil fra Socialdemok...

Slettet Bruger,

28/08/2009

Af Ole Birk Olesen

Partiformændene Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har her til formiddag fremlagt et nyt fælles skatteudspil fra Socialdemokraterne og SF, og det rummer markante ekstraregninger til de danske skattebetalere.

Under et vil partierne opkræve nye skatter for 29,8 mia. kr., men udspillet indeholder også enkelte lettelser af eksisterende skatter for 12,1 mia. kr. Sammenlagt giver det en ekstra skatteregning til privatpersoner og virksomheder i Danmark på 17,7 mia. kr.

De største nye skatter skal ifølge Thorning og Søvndal have form af øgede afgifter på fødevarer, der er usunde, hvis de indtages i store mængder (3,9 mia. kr.), en højere selskabsskat (3,2 mia. kr.) og kørselsafgifter på bilisterne (6,8 mia. kr.). Mest begunstiget, når overskuddet fra skatteforhøjelsen skal uddeles igen, bliver de offentlige sygehuse (3,1 mia. kr.), folke- og førtidspensionister (2,7 mia. kr.) og folkeskolen (2,0 mia. kr.).

Selvom skatterne hæves med sammenlagt næsten 18 mia. kr. har Danske Bank ifølge Politiken regnet sig frem til, at "de fleste tjener på rød reform".

Klik her for at læse hele S-SF-skatteudspillet på socialdemokraterne.dk

[email protected]

Kilde: