Thor P til de offentligt ansatte: Stop jeres lønklynkeri

Slettet Bruger,

27/08/2007

Sommeren igennem har det vrimlet med politikere, der har efterlyst mere i lønposen til de offentligt ansatte. Og måske har det givet nervøsitet i hos finansminister Thor Pedersen (V), der i dagens Politiken, lægger afstand til de lønstigningsivrige kollegaer.

"Det er en myte, at de offentligt ansatte sakker bagud på lønnen - det passer simpelthen ikke. En sygehjælper tjener i gennemsnit 27.000 kroner om måneden med det hele. Er det en dårlig løn?", spørger Thor Pedersen.

Dermed trækker han fronten til regeringens støtteparti Dansk Folkeparti yderligere op forud for det, der i forvejen ligner overordentligt vanskelige forhandlinger om regeringens skattepakke. Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl aner da også konturerne af en regering, der er på vej væk fra VKO-samarbejdet og i stedet hælder mere mod Ny Alliance og de Radikal

"Der er god ræson i at sætte de her udtalelser ind i en meget større politisk sammenhæng. I den seneste tid har vi fået eksempler på, at regeringen har talt om øget indvandring. Vi har fået eksempler på, at regeringen vil give skattelettelser til de rigeste i samfundet, og senest har vi nu med Thor Pedersens udtalelser fået et eksempel på en regering, som ikke mener, at de offentligt ansatte skal have mere i løn. Nu er det op til vælgerne, om regeringen skal trækkes i vores retning eller i retning mod de radikale og Ny Alliance," udtaler Kristian Thulesen Dahl.

[email protected]



Kilde: