Tag hensyn til miljøet eller dump køreprøven

Slettet Bruger,

02/12/2007

Nu skal man ikke længere nøjes med at tage hensyn til andre trafikanter, når man kører i bil i Sverige. For fremtiden skal køreelever også lære at tage hensyn til klodens fremtid, når de sætter sig til rette i teorilokalet. Det beretter avisen.dk.

På fredag indfører Sverige en ny køreprøve, som tester elevernes evne til at spare på benzinen, og som dumper de, der lader motoren køre i tomgang.

"Vi kræver ikke, at man skal kunne køre 100 procent miljøvenligt gennem hele køreprøven. Men selvfølgelig kan man dumpe prøven, hvis man ikke viser evner i at spare på benzinen," siger Bjørn Strand, projektleder for det svenske vejvæsen, til avisen.dk.

Begejstrede politikere
Både Venstre, SF og Socialdemokraterne er begejstrede for den svenske model, som muligvis er på vej til Danmark.

"Tankegangen lyder sympatisk. Her kan billisterne selv lære at at nedbringe forureningen," siger Venstres miljøordfører Eivind Vesselbo.

"Det er bestemt en god idé. Det er klart, at vi på alle måder skal have bilerne til at køre længere på literen," tilføjer SF"s miljøordfører Ida Auken, mens Socialdemokraterns miljøordfører Torben Hansen overfor avisen.dk fremhæver, at han også tror, at de miljørigtige køreregler kan føre til større trafiksikkerhed.

[email protected]

Kilde: