Suzanne Bjerrehuus støtter Kurt Westergaard

"Stop nu Kurt Westergaard," skrev journalisten og forfatteren Karen Thisted i en klumme i lørdagens Ekstra Bladet om tegneren, der har udløst musli...

Slettet Bruger,

20/11/2008

"Stop nu Kurt Westergaard," skrev journalisten og forfatteren Karen Thisted i en klumme i lørdagens Ekstra Bladet om tegneren, der har udløst muslimsk vrede med en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen: "Han har kostet Danmark og danskerne så meget besvær og bragt andre menneskers liv i fare med sine tåbelige tegninger," fortsatte hun. Men nu modsiges Karen Thisted af en anden af Ekstra Bladets kvindelige klummeskribenter, nemlig Suzanne Bjerrehuus, der har fået nok af mennesker, som mener, at man altid bør rette ind efter dem, der er villige til at bruge de mest radikale metoder for få andre til at makke ret.

"Hvordan kan tegninger bringe andres liv i fare? De er jo bare af papir og tusch, som er ganske ufarligt. Nej, det, der har bragt andres liv i fare, er den politiske intolerance i lande, som ikke vil anerkende, at der er ytringsfrihed heroppe i Danmark. Karen Thisted tilhører generationen af skræmte og forkælede danskere, der ser den fredelige sameksistens som et mål i sig selv -uanset hvilke idealer vi skal ofre for at få fred," skriver Suzanne Bjerrehuus og fortsætter:

"Man får altid fred og ro, når man giver efter. Men er vi er parate til at opgive alle vores idealer, alt, hvad vi har kæmpet for? Er roen og freden blevet et mål i sig selv uanset omkostningerne? Karen Thisted beklager, at vi trængte skatteborgere har betalt store summer for, at PET kunne sikre Kurt Westergaards liv. Overvågningskameraer, så man kan se, hvem der kommer op ad havegangen, sikkerhedsrum i huset, pansrede døre. Lad os så være konsekvente og få lukket munden på alle fredsforstyrrerne. Kurt Westergaard, Salman Rushdie, Hirsi Ali. Det er også bekosteligt at have livvagter på Pia Kjærsgaard og Naser Khader. Lad os dog spare pengene. Lad dem bare dø ligesom Theo van Gogh, så er problemet løst. Når vi endelig har fået lukket munden på dem, så har vi overgivet os til fredelig sameksistens. Så kan vi få lidt fred, ro og fordragelighed. Og fascisme."

Klik her for at læse hele Suzanne Bjerrehuus' klumme på ekstrabladet.dk
Klik her for at læse hele Karen Thisteds klumme på ekstrabladet.dk

[email protected]

Kilde: