Storbankerne Nordea og Danske Bank har tilstrækkelig med likviditet til at give deres erhvervskunder kredit. Hvis nogle virksomheder ikke kan få lån i banken, er det ifølge bankerne selv, fordi firmaerne ikke har den nødvendige kreditværdighed.
Det skriver Økonomisk Ugebrev mandag.
"Vi har i Danske Bank kapital og likviditet til at give alle bestående, kreditværdige kunder de lån, som deres situation tilsiger. Men der er ingen tvivl om, at kreditværdigheden hos mange små og mellemstore virksomheder er under pres. Nogle af de virksomheder, der ikke kan få kredit i øjeblikket, skal måske heller ikke have kredit, simpelthen fordi de er begyndt at generere underskud," påpeger erhvervskundedirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank til Økonomisk Ugebrev.
Hos Nordea har man den samme grundholdning, og man påpeger, at der er rigeligt med kapital til udlån til sunde kunder. Det er derfor endnu uvist, hvor stor en effekt regeringens Bankpakke II vil få.
"Vi har en stærk balance, der gør os i stand til at servicere vore eksisterende kunder og også til at få nye kunder. Men jeg kan ikke sige, hvad en sådan pakke vil betyde. Vi undersøger altid alle muligheder for at rejse kapital, og hvis den danske stat vælger at tilbyde danske banker kapital, vil Nordea også overveje tilbuddet," udtaler pressechef Claus Christensen fra Nordea.
Som noget nyt kræver Danske Bank nu også, at erhvervskunderne samler alle deres forretninger i banken. Tidligere lånte man også ud til kunder med andre bankforbindelser, men Danske Bank satser nu udelukkende på tætte kundeforbindelser for at minimere risikoen.
"Når virksomheder har kreditter i forskellige banker og andre institutter, kan de - måske uden at den enkelte bank opdager det - pludselig trække på forskellige banker," udtaler underdirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank, og fortsætter:
"Når krisen eskalerer, som den gør, så vil virksomhedernes resultater også blive påvirket meget hurtige. Det betyder, at vi er nødt til at have en højere frekvens i rapporteringen. Hvor vi tidligere kun så på driften, balancen og likviditeten hel- eller halvårligt eller måske kvartalsvis, så kan vi nu godt bede om en hyppigere rapportering."
[email protected]
Det skriver Økonomisk Ugebrev mandag.
"Vi har i Danske Bank kapital og likviditet til at give alle bestående, kreditværdige kunder de lån, som deres situation tilsiger. Men der er ingen tvivl om, at kreditværdigheden hos mange små og mellemstore virksomheder er under pres. Nogle af de virksomheder, der ikke kan få kredit i øjeblikket, skal måske heller ikke have kredit, simpelthen fordi de er begyndt at generere underskud," påpeger erhvervskundedirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank til Økonomisk Ugebrev.
Hos Nordea har man den samme grundholdning, og man påpeger, at der er rigeligt med kapital til udlån til sunde kunder. Det er derfor endnu uvist, hvor stor en effekt regeringens Bankpakke II vil få.
"Vi har en stærk balance, der gør os i stand til at servicere vore eksisterende kunder og også til at få nye kunder. Men jeg kan ikke sige, hvad en sådan pakke vil betyde. Vi undersøger altid alle muligheder for at rejse kapital, og hvis den danske stat vælger at tilbyde danske banker kapital, vil Nordea også overveje tilbuddet," udtaler pressechef Claus Christensen fra Nordea.
Som noget nyt kræver Danske Bank nu også, at erhvervskunderne samler alle deres forretninger i banken. Tidligere lånte man også ud til kunder med andre bankforbindelser, men Danske Bank satser nu udelukkende på tætte kundeforbindelser for at minimere risikoen.
"Når virksomheder har kreditter i forskellige banker og andre institutter, kan de - måske uden at den enkelte bank opdager det - pludselig trække på forskellige banker," udtaler underdirektør Henrik Søndergaard Frederiksen fra Danske Bank, og fortsætter:
"Når krisen eskalerer, som den gør, så vil virksomhedernes resultater også blive påvirket meget hurtige. Det betyder, at vi er nødt til at have en højere frekvens i rapporteringen. Hvor vi tidligere kun så på driften, balancen og likviditeten hel- eller halvårligt eller måske kvartalsvis, så kan vi nu godt bede om en hyppigere rapportering."
[email protected]
