På ti år er antallet af voldsepisoder, som unge danskere står bag, mangedoblet. Når det gælder vold mod embedsmænd, stod de 18 til 20-årige i 1996 for 81 af de såkaldte paragraf 119-sager, mens antallet var steget til 219 sidste år. Ifølge lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, er den kedelige statistik en direkte følge af en kedelig samfundsudvikling. Det skriver politiken.dk.
Mange års laden stå til i opdragelsen har medført et normskred, der gør det mere tilladeligt at udtrykke frustrationer gennem vold, siger han, og påpeger også, hvordan danskerne er blevet mere egoistiske.
"Tanken om, at der er andre end mig til stede, der har rettigheder, er forsvundet ud i den blå luft. For mange handler det om, at de skal til først og have den bedste betjening. Alle andres behov bliver automatisk underordnet de behov, man selv har," siger Michael Hviid Jacobsen til politiken.dk.
Han forklarer videre, hvordan lange komplicerede, skriftlige klageprocesser kan forekomme uoverskuelige, når man med mere kontante midler kan opnå resultater i det offentlige.
"Når man kan presse sit ønske igennem uden at skulle skrive klagebreve, som muligvis kunne drukne i bureaukrati, så er det nemmere at bruge knytnæven eller trusler først. Mange af de voldelige er afmægtige mennesker, der føler, at systemet er så umuligt at bakse med. Og så taler knytnæven mange gange hurtigere end fornuften," udtaler Michael Hviid Jacobsen til politiken.dk.
Han ser ingen lovgivnigsmæssig vej ud af problemet, men mener det kræver en lang sej kamp at ændre normerne blandt borgerne.
[email protected]
Mange års laden stå til i opdragelsen har medført et normskred, der gør det mere tilladeligt at udtrykke frustrationer gennem vold, siger han, og påpeger også, hvordan danskerne er blevet mere egoistiske.
"Tanken om, at der er andre end mig til stede, der har rettigheder, er forsvundet ud i den blå luft. For mange handler det om, at de skal til først og have den bedste betjening. Alle andres behov bliver automatisk underordnet de behov, man selv har," siger Michael Hviid Jacobsen til politiken.dk.
Han forklarer videre, hvordan lange komplicerede, skriftlige klageprocesser kan forekomme uoverskuelige, når man med mere kontante midler kan opnå resultater i det offentlige.
"Når man kan presse sit ønske igennem uden at skulle skrive klagebreve, som muligvis kunne drukne i bureaukrati, så er det nemmere at bruge knytnæven eller trusler først. Mange af de voldelige er afmægtige mennesker, der føler, at systemet er så umuligt at bakse med. Og så taler knytnæven mange gange hurtigere end fornuften," udtaler Michael Hviid Jacobsen til politiken.dk.
Han ser ingen lovgivnigsmæssig vej ud af problemet, men mener det kræver en lang sej kamp at ændre normerne blandt borgerne.
[email protected]
