Sociale bedragere slipper let

Snyd med dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og boligstøtte er et så udbredt fænomen, at mere end halvdelen af bedragerne aldrig nogensinde får ...

Slettet Bruger,

10/05/2009

Snyd med dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og boligstøtte er et så udbredt fænomen, at mere end halvdelen af bedragerne aldrig nogensinde får undersøgt deres sag. Kommunerne kan nemlig slet ikke følge med, skriver Jyske Vestkysten.

"Vi kan ikke følge med. Det er helt vildt, og det bliver bare værre og værre. Nogle folks moral er nede under gulvtæppet," siger Margit Christensen fra Aabenraa Kommunes kontrolgruppe til Jyske Vestkysten.

Hun fortæller, at Aabenraa må lade halvdelen af sagerne ligge, et billede, der også ses i Kolding og i Sønderborg. På kort sig skulle det ellers være en god forretning for kommunerne at ansætte flere folk til kontrolgrupperne, da de så rigeligt er i stand til at tjene deres løn hjem. Men ansættelserne risikerer at få kommunerne til at bryde den såkaldte serviceaftale med regeringen.

"Vi bliver straffet i kommunerne for at ansætte flere til at lave kontrol med socilat bedrageri. I den ramme, som er aftalt med regeringen, vil det kun fremgå, at vi har ansat flere folk, ikke hvor mange penge disse medarbejdere har hevet ind til kommune og stat. Derfor risikere vi at blive trukket i bloktilskuddet," forklarer Kolding Kommunes økonomichef, Jørgen Poulsen, til Jyske Vestkysten.

I Sønderborg lykkedes det sidste år de to mand i kontrolgruppen at forhindre udbetalingen af 2,6 millioner kroner i ydelser til sociale bedragere.

[email protected]

Kilde: