Socialdemokrater ude af dagpengeforhandlinger

"Socialdemokraterne anerkender på den ene side, at der er en udfordring, og på den anden side vil de ikke være med til at løse den

Slettet Bruger,

31/10/2008

"Socialdemokraterne anerkender på den ene side, at der er en udfordring, og på den anden side vil de ikke være med til at løse den."

Med disse ord erklærede finansminister Lars Løkke Rasmussen i aftes forhandlingerne mellem regeringen og Socialdemokraterne om en dagpengereform for afsluttede uden resultat. Socialdemokraterne er ude af forhandlingerne, og Løkke vil nu forsøge at gennemføre en reform med Dansk Folkeparti som det afgørende parti for at flertallet er hjemme.

Regeringens målsætning med en reform har fra starten været, at den skulle skaffe flere i arbejde, men ifølge finansministeren vil Socialdemokraternes forslag om at give danskerne mulighed for at vælge individuelt mellem den nuværende model og så en anden, hvor dagpengeperioden er kortere, men dagpengesatsen til gengæld er højere, tværtimod øge antallet af dagpengemodtagere.

Omvendt kan Socialdemokraterne ikke sluge regeringens forslag om at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år.

"Det forslag, regeringen har lagt frem, er reelle forringelser af dagpengene. Det vil Socialdemokratiet ikke være med til," sagde Helle Thorning-Schmidt i aftes til jp.dk.

[email protected]

Kilde: