Socialdemokrat: Mere personligt ansvar

Slettet Bruger,

08/09/2007

Da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) forsøgte at sætte det personlige ansvar på dagsordenen, skete det med en opfordring til danskerne om at svinge malerkosten på de offentlige plejehjem. Nu er er beskæftigelsesministeren ved at blive overhalet højre om af den socialdemokratiske socialordfører Mette Frederiksen, som efterspørger mere personligt ansvar.

"Man kan sige, at vi i en periode af velfærdssamfundets udvikling har været meget orienterede mod den offentlige sektor. Men jeg tror ikke på, at vi nogensinde kan skabe et stærkt samfund, hvis vi ikke får en høj grad af personligt ansvar for hinanden. Vi skal erkende, at staten kan noget, men at den ikke kan alt. Derfor er brug for, at det civile samfund også tager et stort ansvar, for det kan noget, som staten ikke kan," siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Hun vil gerne væk fra den opfattelse, at hvis bare man hælder nogle flere penge ud i den offentlige sektor, så skal alle problemerne nok blive løst.

"Vi har set en voldsom udbygning af velfærdsstaten"
"Vores socialpolitik her i landet hviler stadig for meget på den gamle tankegang om, at hvis vi bare sender penge ud til nogle projekter, behøver vi ikke at høre mere til problemerne. Men det løser ikke noget som helst. Derfor vil vi gøre projekterne til en del af vores samfund," siger Mette Frederiksen, der gerne så det private erhvervsliv engageret mere i statens sociale projekter. Som i et projekt på Vesterbro, hvor kontanthjælpsmodtagere rydder op i stjålne cykler, som de sætter i stand og sælger videre.

Mette Frederiksen vil dog ikke være med til at begrænse den store danske velfærdsstat, som hun ser som civilsamfundets forudsætning.

"Vi har op gennem 1960'erne og 1970'erne oplevet en voldsom udbygning af velfærdsstaten med daginstitutioner, plejehjem og så videre. Det har på mange måder været rigtigt. Det, der er opgaven nu, er at se på, hvilke svar der skal til for at løse de problemer, som vi ikke har kunnet løse indtil nu. Til det har vi både behov for en stærk velfærdsstat og et stærkt civilsamfund."

[email protected]

Kilde: