Skud med luftgevær endte med politiinvasion

Seks gæster til en fødselsdagsfest i Meløse i Norsjælland fik sig torsdag aften en voldsom overraskelse, da deres selskab blev invaderet af et tals...

Slettet Bruger,

21/11/2008

Seks gæster til en fødselsdagsfest i Meløse i Norsjælland fik sig torsdag aften en voldsom overraskelse, da deres selskab blev invaderet af et talstærkt politiopbud. Gæsterne blev herefter beordret ud i haven og ned at ligge på maven. Baggrunden for optrinnet var, at en af gæsterne havde skudt en enkelt gang op i luften med et luftgevær, skriver Ritzaus Bureau.

Skuddet havde fået en nabo til at slå alarm.

"Anmelderne mente, at der blev skudt med maskinpistoler, og så tog vi ingen chancer," fortæller vagthavende fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

I stedet for en undskyldning for politiets opførsel fik festdeltagerne en påtale.

"Vi mindede dem om, at det ikke er smart at skyde op i luften i disse tider," lyder det fra vagthavende.

[email protected]

Kilde: