Så skal det være slut med billige skønhedsbehandlinger. For fremtiden skal folk med for dybe panderynker eller karsprængt hud nemlig også betale for, at der skal være en læge i lokalet, når kosmetologen giver en botox-indsprøjtning eller svinger laserapparatet. Det kan blive konsekvensen af en ny bekendtgørelse om kosmetisk behandling, som Sundhedsstyrelsen netop har sendt til høring. Ifølge reglerne skal selv helt enkle kosmetologiske behandlinger udføres af en læge, hvorimod kosmetologer og sygeplejersker må nøjes med at gå til hånde som medhjælpere. Efter planen skal reglerne træde i kraft 1. september, skriver Politiken.
"De seneste år er det kosmetiske marked blevet stedet, hvor alle uden forstand på kroppen eller helbredstilstande i øvrigt har slået sig ned. Det udgør en fare for patienterne," siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons.
Kun medhjælper
Også Dansk Dermatologisk Selskab, der er en sammenslutning af læger med speciale i hudsygdomme, ser gerne, at der kommer flere læger ud i skønhedsklinikkerne. På ti dage fandt selskabet 35 eksempler på fejlbehandlinger, hvor patienterne var blevet påført ar, eller hvor behandleren havde overset forstadier til modermærkekræft og andre former for hudkræft.
Derfor har Sundhedsstyrelsen i deres bekendtgørelse overladt hudbehandling med laser og det såkaldte IPL - Intenst Pulserende Lys - til uddannede hudlæger, mens sygeplejersker og kosmetologer højst kan gøre sig forhåbninger om at være lægens medhjælper.
Inhabile læger
Men sygeplejersker og kosmetologer kritiserer nu Sundhedsstyrelsen for på denne måde at give læger monopol på at udføre laserbehandlinger. Sundhedsstyrelsen har rådført sig med inhabile læger, der selv er direktører eller for eller medejere af privatklinikker, der udfører laserbehandlinger.
"Lægerne har en egeninteresse i at holde sygeplejerskerne ude af markedet. Der er ikke dokumentation for, at det er sygeplejerskerne, der fejlbehandler patienterne," siger 2. næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Steenberg.
Hos Sundhedsstyrelsen indrømmer man, at man faktisk ikke har bevis for, at det er sygeplejerskerne, der er skyld i fejlbehandlinger med laser. Men det skal ikke stå i vejen for at beskytte patienterne.
"Men det, vi ser på er, hvad der er sikkert for patienterne. Det er det, vi må fastholde," siger Anne Mette Dons.
Strengere regler end for abort
Bekendtgørelsen gør det også strafbart at gå direkte ind fra gaden og få behandlet eksempelvis uønsket hårvækst eller hud med karsprængninger. I stedet skal patienten gå hjem og tænke sig om i to dage, inden vedkommende får foretaget denne behandling. I USA har nogle stater indført lignende regler for kvinder, der vil have foretaget abort. Her er ventetiden dog kun på 24 timer.
[email protected]
"De seneste år er det kosmetiske marked blevet stedet, hvor alle uden forstand på kroppen eller helbredstilstande i øvrigt har slået sig ned. Det udgør en fare for patienterne," siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons.
Kun medhjælper
Også Dansk Dermatologisk Selskab, der er en sammenslutning af læger med speciale i hudsygdomme, ser gerne, at der kommer flere læger ud i skønhedsklinikkerne. På ti dage fandt selskabet 35 eksempler på fejlbehandlinger, hvor patienterne var blevet påført ar, eller hvor behandleren havde overset forstadier til modermærkekræft og andre former for hudkræft.
Derfor har Sundhedsstyrelsen i deres bekendtgørelse overladt hudbehandling med laser og det såkaldte IPL - Intenst Pulserende Lys - til uddannede hudlæger, mens sygeplejersker og kosmetologer højst kan gøre sig forhåbninger om at være lægens medhjælper.
Inhabile læger
Men sygeplejersker og kosmetologer kritiserer nu Sundhedsstyrelsen for på denne måde at give læger monopol på at udføre laserbehandlinger. Sundhedsstyrelsen har rådført sig med inhabile læger, der selv er direktører eller for eller medejere af privatklinikker, der udfører laserbehandlinger.
"Lægerne har en egeninteresse i at holde sygeplejerskerne ude af markedet. Der er ikke dokumentation for, at det er sygeplejerskerne, der fejlbehandler patienterne," siger 2. næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Steenberg.
Hos Sundhedsstyrelsen indrømmer man, at man faktisk ikke har bevis for, at det er sygeplejerskerne, der er skyld i fejlbehandlinger med laser. Men det skal ikke stå i vejen for at beskytte patienterne.
"Men det, vi ser på er, hvad der er sikkert for patienterne. Det er det, vi må fastholde," siger Anne Mette Dons.
Strengere regler end for abort
Bekendtgørelsen gør det også strafbart at gå direkte ind fra gaden og få behandlet eksempelvis uønsket hårvækst eller hud med karsprængninger. I stedet skal patienten gå hjem og tænke sig om i to dage, inden vedkommende får foretaget denne behandling. I USA har nogle stater indført lignende regler for kvinder, der vil have foretaget abort. Her er ventetiden dog kun på 24 timer.
[email protected]
