Skolebøger til Afghanistan er aldrig nået frem

At transportere bøger fra Danmark til skoler i Afghanistan er ikke let

Slettet Bruger,

13/07/2009

At transportere bøger fra Danmark til skoler i Afghanistan er ikke let. Det har det danske udenrigsministerium måtte sande, skriver dr.dk.

"Det har været en meget vanskelig proces at få bøgerne ud," siger senioruddannelsesrådgiver Poul Erik Rasmussen, der er udsendt af Udenrigsministeriet til Kabul, til dr.dk.

Han har flere forklaringer på hvorfor det er så vanskeligt. For det første saboterer Taleban ofte transporter med bøger. For det andet er det distributionssystem, som afghanerne har ansvaret for, meget dårligt. Det betyder, at 9 ud af 44,5 mio. producerede skolebøger stadigvæk ligger i centrale varehuse i Afghanistan. Og for det tredje er der simpelthen gået kludder i hvor mange og hvilke bøger der skal trykkes, hvilket betyder, at en del af de trykte bøger slet ikke kan bruges.

I nogle provinser står det så slemt til, at de civile helt opgiver skolerne. I Bamiyan-provins manglede man f.eks. hele 40 pct. af de bøger, man ellers forventede ville komme.

Den danske stat har ifølge dr.dk brugt omkring 116 mio. på at producere bøgerne.

johan@180grader

Kilde: