Skatteyderne har betalt otte mio. kr. for udstilling, som ingen vil vise

Otte mio

Slettet Bruger,

06/11/2009

Otte mio. kr. har udstillingen "It's a small world" på Dansk Design Center i København kostet, men målet var til gengæld ambitiøst: Udstillingen skulle være et flagskib for dansk design og arkitektur i udlandet.

Pengene er bevilget på den klare betingelse, at udstillingen bliver vist på flere højtprofilerede udstillingssteder i udlandet, skriver Politiken. Men selv om der er arbejdet på udstillingen i to år, er der endnu ikke indgået en eneste udenlandsk kontrakt. Flere kendere mener da også, at udstillingen er en fiasko, og er direkte rystede over, at den har været så dyr.

"Det ligner ikke en af Danmarks dyreste udstillinger," siger designer Steffen Schmelling til Politiken.

Direktør for Dansk Design Center Christian Scherfig forsvarer det store budget med, at udstillingen har skullet bygges op fra bunden og indeholder nyudviklet arkitektur.

"Arkitekturen er banebrydende og har indeholdt en høj grad af produktudvikling og dermed væsentlige udviklingsomkostninger," siger han til Politiken og beder samtidig kritikerne om at se tiden an.

Klik her for at læse mere på politiken.dk

[email protected]

Kilde: