Skattesmæk truer store virksomheder

Midt i den værste økonomiske krise i flere generationer har nogle af de største danske koncerner udsigt til en yderligere belastning af deres i for...

Slettet Bruger,

09/02/2009

Midt i den værste økonomiske krise i flere generationer har nogle af de største danske koncerner udsigt til en yderligere belastning af deres i forvejen svære vilkår.

En ekstraregning for, hvordan udenlandske datterselskaber indregnes skattemæssigt i koncernregnskaber, lurer nemlig i horisonten og kan blive indført allerede fra nytår, skriver dagbladet Børsen mandag.

"Situationen er meget alvorlig for de virksomheder, der er berørt, og vi mener, at man i den nuværende krise skal være meget varsom med nye byrder," siger Tine Roed, direktør i DI, til avisen.

Ekstraregningen opstår, fordi store koncerner, der løbende køber op i udlandet, står til at få beskåret deres mulighed for at trække renteudgifter fra i deres skattebetaling - renteudgifter der afhænger af, hvor stor en del af et udenlandsk opkøb, der er finansieret gennem lån.

"Det vil være et vidtgående indgreb for danske koncerner og deres muligheder for at agere i en global verden. Det er kritisk, hvis danske koncerner i deres forsøg på at finde de bedst egnede opkøbskandidater i udlandet ikke er i stand til at betale samme pris som deres udenlandske konkurrenter, fordi danske virksomheder ikke får samme finansieringsfradrag," siger Lars Nyhegn-Eriksen, skatteekspert hos Deloitte til Børsen.

[email protected]

Kilde: