Skattereform kan gøre en ende på dansk producerede tomater

Hvis et flertal i Folketinget beslutter at hæve de grønne afgifter som skitseret i Skattekommissionens anbefalinger, så vil det betyde enden på den...

Slettet Bruger,

09/02/2009

Hvis et flertal i Folketinget beslutter at hæve de grønne afgifter som skitseret i Skattekommissionens anbefalinger, så vil det betyde enden på den danske produktion af tomater, skriver 24timer.

"For os vil det betyde en merudgift på fem millioner kroner om året. Det vil betyde, at vi ikke mere tjener penge, og så må vi stoppe den danske produktion," siger Mads Pedersen, direktør for fynske Alfred & Katrine som er landets største producent af tomater, til 24timer.

Skattekommissionen vil forhøje energiafgifterne og aftrappe bundfradragene i CO2-afgiften. Og det rammer de store drivhuse særdeles hårdt, fordi de er storforbrugere af energi til opvarmning.

"Udspillet vil koste drivhussektoren 200 millioner kroner om året. Til sammenligning var der en indtjening på 102 millioner kroner i 2007," siger Flemming Nør-Pedersen, som er sekretariatschef i Landbrugsrådet.

I Skattekommissionen er man ikke overrasket over landbrugets beregninger, men henviser til, at man er blevet bedt om at tage miljø- og klimapolitikken alvorligt:

"Vi har efterlevet regeringens stramme klima- og energipolitik. Samtidig har vi haft som princip, at erhvervene skal behandles ens, og så vi ved godt, at landbruget rammes. Derfor har vi også i forbindelse med vores udspil sagt, at man skal tage hensyn til landbrugets konkurrenceevne, når man implementerer det her," siger Peder Andersen, institutleder på Københavns Universitet og medlem af Skattekommissionen, til 24timer.

[email protected]

Kilde: