Klokken 12 i dag løfter regeringen sløret for de skattelettelser på indkomst, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bebudede i forrige uge. Og der vil blive løsnet for skattetrykket for både høj og lav, mener Jyllands-Posten at vide. I alt er der afsat 10 mia. kr. til skattelettelser, og heraf skal halvdelen bruges på at øge beskæftigelsesfradraget, mens resten skal bruges på at hæve grænserne for, hvornår der skal betales top- og mellemskat.
Hvis regeringen fordeler skattelettelserne på fem milliarder kroner ligeligt på top- og mellemskat, vil danskere med top- og mellemindkomster få lov at beholde 8.400 kr. af deres indkomst om året. Det viser en beregning foretaget af chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian.
Fradrag kan fordobles
"For fem milliarder kroner kan man hæve grænsen for, hvornår der skal betales top- og mellemskat med 30.000 kroner begge steder," siger Steen Bocian til Ritzau.
Hvad angår beskæftigelsesfradraget, kan fem milliarder bruges til at fordoble det fra de nuværende 2,5 pct. til 4,8 pct.
"Det betyder, at folk med indtægter på 200.000 kroner får en årlig lettelse på 2.500 kroner, og at folk med en indtægt på 300.000 kroner får en lettelse på 2.357 kroner," siger Steen Bocian.
Højere afgifter
Indkomstskattelettelserne skal bl.a. finansieres ved højere energiafgifter, som skal reguleres med inflationen. Dette er ikke i strid med skattestoppet, siger regeringen, da det sker af miljøhensyn og da man bruger merprovenuet til at sænke en anden skat eller afgift. Ifølge tidligere oplysninger var benzin- og dieselafgifter undtaget for stigninger, men det afviser miljøminister Conni Hedegaard (K).
"Brændstoffet er med. Det er alle energiafgifter," siger hun til Ritzau.
Desuden vil regeringen hente penge i arbejdsmarkedsfonden, hvor de penge, som betales med det otte procent store arbejdsmarkedsbidrag, ender. Loven om arbejdsmarkedsfonden siger i forvejen, at bidraget skal sættes ned, hvis der grundet lav ledighed er overskud i fonden. De penge, som regeringen henter her, er således ikke en egentlig skattelettelse, men blot et udtryk for at regeringen på en anden måde udmønter en bidragssænkning, som i forvejen er foreskrevet i loven.
[email protected]
Opdateret 11:52, 21/8 med oplysninger om benzinafgifter.
Hvis regeringen fordeler skattelettelserne på fem milliarder kroner ligeligt på top- og mellemskat, vil danskere med top- og mellemindkomster få lov at beholde 8.400 kr. af deres indkomst om året. Det viser en beregning foretaget af chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian.
Fradrag kan fordobles
"For fem milliarder kroner kan man hæve grænsen for, hvornår der skal betales top- og mellemskat med 30.000 kroner begge steder," siger Steen Bocian til Ritzau.
Hvad angår beskæftigelsesfradraget, kan fem milliarder bruges til at fordoble det fra de nuværende 2,5 pct. til 4,8 pct.
"Det betyder, at folk med indtægter på 200.000 kroner får en årlig lettelse på 2.500 kroner, og at folk med en indtægt på 300.000 kroner får en lettelse på 2.357 kroner," siger Steen Bocian.
Højere afgifter
Indkomstskattelettelserne skal bl.a. finansieres ved højere energiafgifter, som skal reguleres med inflationen. Dette er ikke i strid med skattestoppet, siger regeringen, da det sker af miljøhensyn og da man bruger merprovenuet til at sænke en anden skat eller afgift. Ifølge tidligere oplysninger var benzin- og dieselafgifter undtaget for stigninger, men det afviser miljøminister Conni Hedegaard (K).
"Brændstoffet er med. Det er alle energiafgifter," siger hun til Ritzau.
Desuden vil regeringen hente penge i arbejdsmarkedsfonden, hvor de penge, som betales med det otte procent store arbejdsmarkedsbidrag, ender. Loven om arbejdsmarkedsfonden siger i forvejen, at bidraget skal sættes ned, hvis der grundet lav ledighed er overskud i fonden. De penge, som regeringen henter her, er således ikke en egentlig skattelettelse, men blot et udtryk for at regeringen på en anden måde udmønter en bidragssænkning, som i forvejen er foreskrevet i loven.
[email protected]
Opdateret 11:52, 21/8 med oplysninger om benzinafgifter.
