Skattekommissionen snyder - alle kan ikke vinde på reform

Det er et fåtal af danskere, der kommer ud med negative tal, hvis de på Skattekommissionens hjemmeside indtaster deres indkomstoplysning for at få ...

Slettet Bruger,

04/02/2009

Det er et fåtal af danskere, der kommer ud med negative tal, hvis de på Skattekommissionens hjemmeside indtaster deres indkomstoplysning for at få at vide, om de skal betale lavere eller højere skat, hvis kommissionens reformtanker føres ud i livet af politikerne. Og det er snyd, påpeger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank ifølge Kristeligt Dagblad.

For stort set alle kan ikke vinde på en reform, der er ikke deler flere penge ud med den ene hånd, end den kræver op igen med den anden.

"Forslaget til en skattereform er jo fuldt finansieret. Alligevel ser det ud, som om alle vil vinde på den, men det hænger ikke sammen. Årsagen er, at skattelettelserne er meget konkrete for den enkelte, mens det ikke er nær så klart, hvor regningen ender," siger Las Olsen til avisen og fortsætter:

"En del af reformen betales ved at lægge ekstra skat på erhvervslivet, og virksomheder kan kun få pengene ind ved at sende regningen videre til deres medarbejdere, deres kunder eller aktionærerne. Den slags kan man imidlertid ikke få frem i kommissionens regnestykker, og derfor skal de tages med et stort forbehold."

Kommissionsmedlem og institutleder Peder Andersen fra Københavns Universitet medgiver, at Las Olsen har en pointe.

"Det er selvfølgelig rigtigt, at der over tid er en effekt på priser og lønninger af reformen. Men der er også noget, som trækker i den modsatte retning. Tag for eksempel energiforbruget. Her kan den enkelte selv mindske sin skat ved at reducere sit forbrug," siger han til Kristeligt Dagblad.

[email protected]

Kilde: