Hvis regeringen vil have flere penge at bruge på velfærd, kan det ske ved at tilfredsstille konservative kernevælgere og afskaffe topskatten. Det vurderer Martin Ljunge, ph.d. i økonomi fra University of Chicago og nu adjunkt ved Københavns Universitet, ifølge Børsen.
Martin Ljunge har forsket i den svenske skattereform fra 1991, hvor topskatten blev sat ned fra afskrækkende 85 pct. til 50 pct. Dette medførte ikke blot et større arbejdsudbud, men fik også svenskerne til at uddanne sig mere og blive mere produktive på arbejdspladsen i håb om en forfremmelse. Og det betyder flere penge i skattekassen.
"Det er bestemt ikke urimeligt at antage, at der vil være nogenlunde den samme virkning i Danmark. De to lande minder om hinanden på mange måder med høj skat, mange kvinder i job og en generelt høj erhvervsfrekvens," siger Martin Ljunge.
Mere end forventet
Danske undersøgelser har kun kigget på, hvor lang tid skatteyderne vil bruge på jobbet, hvis skatten bliver sat ned. Men i Sverige viste det sig, at indkomsterne er steget langt mere, end man kan forklare med arbejdstimer og andre variabler. Det betyder, at den danske stat kan tjene 1,5 mia. kr. på at fjerne topskatten, hvis danskerne reagerer på samme måde som svenskerne gjorde.
"Det er klart, at det tager folk lidt tid at omstille sig og ændre deres arbejdssituation. Effekten fra uddannelsesvalg er noget, der først slår helt igennem efter en årrække. Men vi kan se på de svenske data, at størstedelen af de kvalitative effekter er der allerede efter 3 år. Jeg vil endda tro, at de kan komme endnu hurtigere i Danmark, der har et mere fleksibelt arbejdsmarked end Sverige," siger Martin Ljunge.
Beregninger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har tidligere vist, at en afskaffelse af topskatten vil være gratis for skattekassen, selv uden de kvalitative virkninger. Her regner man også med ekstra skatteindtægter, når sort arbejde og generelt skattesnyderi falder.
[email protected]
Martin Ljunge har forsket i den svenske skattereform fra 1991, hvor topskatten blev sat ned fra afskrækkende 85 pct. til 50 pct. Dette medførte ikke blot et større arbejdsudbud, men fik også svenskerne til at uddanne sig mere og blive mere produktive på arbejdspladsen i håb om en forfremmelse. Og det betyder flere penge i skattekassen.
"Det er bestemt ikke urimeligt at antage, at der vil være nogenlunde den samme virkning i Danmark. De to lande minder om hinanden på mange måder med høj skat, mange kvinder i job og en generelt høj erhvervsfrekvens," siger Martin Ljunge.
Mere end forventet
Danske undersøgelser har kun kigget på, hvor lang tid skatteyderne vil bruge på jobbet, hvis skatten bliver sat ned. Men i Sverige viste det sig, at indkomsterne er steget langt mere, end man kan forklare med arbejdstimer og andre variabler. Det betyder, at den danske stat kan tjene 1,5 mia. kr. på at fjerne topskatten, hvis danskerne reagerer på samme måde som svenskerne gjorde.
"Det er klart, at det tager folk lidt tid at omstille sig og ændre deres arbejdssituation. Effekten fra uddannelsesvalg er noget, der først slår helt igennem efter en årrække. Men vi kan se på de svenske data, at størstedelen af de kvalitative effekter er der allerede efter 3 år. Jeg vil endda tro, at de kan komme endnu hurtigere i Danmark, der har et mere fleksibelt arbejdsmarked end Sverige," siger Martin Ljunge.
Beregninger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har tidligere vist, at en afskaffelse af topskatten vil være gratis for skattekassen, selv uden de kvalitative virkninger. Her regner man også med ekstra skatteindtægter, når sort arbejde og generelt skattesnyderi falder.
[email protected]
