Skat på jagt i Sverige

Slettet Bruger,

22/10/2007

Henved 20.000 danskere med sommerhus i Sverige har undladt at oplyse det danske skattevæsen om ejendomsforholdende hinsidan, men med et tip fra de svenske myndigheder kan SKAT nu identificere de formastelige og afkræve dem ejendomskatter. Det skriver Sydsvenskan i dag.

"Vi betragter ikke disse personer som skattesnydere. De fleste har ikke haft kendskab til skattereglerne. Det er det vi hører," siger skattechef hos SKAT, Lars Holte Larsen til Sydsvenskan.

Det danske skattevæsen har i godt et år i samarbejde med myndighederne i Sverige, Frankrig, Spanien, Norge, Tyrkiet og Bulgarien undersøgt danskeres ejerforhold til fritidsejendomme med henblik på at kunne opkræve ejendomsskatter. Som ejer af en fritidsejendom skal man betale en skat på mindst én procent af ejendomsværdien, selvom om ejendommen ligger i udlandet.

SKAT mener at omkring 50.000 danskere har ejendomme i udlandet, som de ikke har opgivet på deres selvangivelser.

100 millioner i kassen
Lars Holte Larsen vurdere at skattekontrollen samlet vil kunne give 100 millioner kr. ekstra i statskassen, ca. halvdelen af det beløb hidrører fra boliger i Sverige.

"Som følge af undersøgelsen har vi også fået oplysninger om hvilke danskere, der har solgt ejendomme i Sverige siden 2005. Skatteverket (det svenske skattevæsen, red.) har givet os oplysninger om ca. 1.000 salg, vi ikke på forhånd kendte til. Under normale omstændigheder skal sælger betale 40% i skat af gevinsten på en sådan handel," forklarer Lars Holte Larsen.


[email protected]

Kilde: