Skat før indtægter forhindrer olieeftersøgning

SKAT ville have erhvervsmanden Peter Willumsen til at svare skat af indtægter han endnu ikke havde eller vidste om han ville få

Slettet Bruger,

06/03/2008

SKAT ville have erhvervsmanden Peter Willumsen til at svare skat af indtægter han endnu ikke havde eller vidste om han ville få. Det fik ham til at sælge sin andel i licensen til at lede efter olie i Sønderjylland, skriver JydskeVestkysten.

"I de lande, jeg kender til, er det sådan, at du først bliver beskattet, når du begynder at få indtægter," siger Peter Willumsen til JydskeVestkysten.

Han var hellere end gerne gået hele vejen, for han tror på, der er olie i den sønderjyske undergrund.

"Men det kan jo ende med et tørt hul, og så ville jeg stå der med en skattegæld på flere millioner," siger han.

Sin andel af licensen i Sønderjylland har han solgt til det polske statsolieselskab PGNiG.

Ideen var ellers fra starten at lave en såkaldt "farm-out", hvor det polske firma i bytte for en del af licensen, afholder udgifterne i forbindelse med videre undersøgelser, boringer osv.

"Man kalder det bæring. Jeg skulle så være blevet båret med igennem de dyre aktiviteter som optagelse af seismik og prøveboringer, som mit lille firma slet ikke har råd til. Jeg kunne undervejs have reduceret min andel flere gange, for til sidst at have et par procent tilbage, når udvindingen går i gang," siger Peter Willumsen og fortsætter:

"Men så fandt jeg ud af det med skatten. Hvis for eksempel jeg blev båret gennem et efterforskningsprogram til 50 millioner kroner, ville jeg med de nuværende regler skulle svare skat af 10 millioner kroner, også selv om der ikke er fundet olie. Det er jo klart urimeligt, og når olieselskaberne finder ud af det, vil det begrænse interessen for det danske område," siger Peter Willumsen til JydskeVestkysten.

[email protected]

Kilde: