Sig IKKE navnet på hende der, du ved nok - politiet kan komme efter dig

Den kvindelige jetsetter og veninde med Kongehuset, som i sidste uge blev sigtet af politiet for narkohandel, må ikke nævnes med navn i medierne p

Slettet Bruger,

04/08/2009

Den kvindelige jetsetter og veninde med Kongehuset, som i sidste uge blev sigtet af politiet for narkohandel, må ikke nævnes med navn i medierne p.g.a. et navneforbud, som dommeren har nedlagt i sagen. Men det er ikke kun journalister, som skal respektere navneforbudet, det gælder også for helt almindelige mennesker, som f.eks. ikke må skrive navnet på Facebook. Heller ikke selvom alle kender det. Det skriver Berlingske Tidende.

"Hvis du ved, at der er nedlagt navneforbud, er det strafbart at videregive personoplysninger," siger chefjurist i Dansk Journalistforbund, Anne Louise Schelin, til avisen og fortsætter:

"Hvis folk mødes i Netto og sladrer, er det umuligt for politiet at bevise, at navneforbuddet er overtrådt. Men hvis man videregiver oplysninger på Facebook, hvor det bliver skrevet ned, har politiet rent faktisk mulighed for at retsforfølge."

Hos politiet bekræfter man, at der er noget at komme efter, hvis man løber med sladder om kvindens navn.

"Hvis vi modtager en anmeldelse eller på anden måde bliver bekendt med, at der er begået en lovovertrædelse, vil vi selvfølgelig undersøge det," siger politiadvokat Dorit Borgaard til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: