Schlüters råd til Lene: Hun skal ud af ministeriet og tale om værdier

Hvis de Konservative skal rykke sig ud af stedet i vælgeropbakning, så skal partiformand Lene Espersen sørge for at snakke om de store linjer i pol...

Slettet Bruger,

03/04/2009

Hvis de Konservative skal rykke sig ud af stedet i vælgeropbakning, så skal partiformand Lene Espersen sørge for at snakke om de store linjer i politik og de konservative grundværdier - og passe på ikke at blive begravet i sit ministeriums mange sager. Sådan lyder rådet fra hendes forgænger, tidligere statsminister Poul Schlüter, ifølge Ritzaus Bureau.

"Hun er blevet leder af et meget stort ministerium, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hvis ikke hun passer på, så kommer hun let til at begrave sig i ministeriets indre forhold og alle de utallige sager, som kommer op på hendes skrivebord. Men jeg tror, hun har lært det. Hun skal først og fremmest være generel politiker og udtale sig om hvad som helst - også de store ting, der ikke ligger i hendes eget ministerium. Det skal hun gøre, fordi hun er leder af Det Konservative Folkeparti," siger Poul Schlüter i et interview med Ritzau.

Det er ikke, fordi han synes, at Lene Espersen har gjort det dårligt indtil nu, siger han samtidig, men på længere sigt skal hun have en mere bred profil end bankpakker og snæver økonomisk politik.

"Hun har brugt sin tid fornuftigt. I de første få måneder, hun har været minister, har økonomien været et kæmpe tema. Hun har fået de to bankpakker på plads. Pænt og nydeligt. Og har også beskæftiget sig med lettelsen i kommunernes anlægsloft og frigivelsen af tvangsopsparingen og andre ting, der vil bidrage til at forbedre økonomien. Men på lang sigt, spiller det en rolle, at hun ofte taler om den konservative identitet. Det gør det," siger Poul Schlüter.

[email protected]

Kilde: