YouTube-ko fra Saxo Bank træder ind i valgkampen

Slettet Bruger,

06/11/2007

Af Ole Birk Olesen

Saxo Bank, der har vakt opmærksomhed med en annoncekampagne til fordel for folketingskandidater, som går ind for lavere skat, kaster nu nyt skyts ind i valgkampen i form af en tegnefilm.

Filmen, som er lagt på YouTube, handler om en ko, der gerne lader sig malke og skaber masser af fremgang i sit land, men som med tiden bliver alt for populær. For mange hiver og flår i dens yver, og til sidst bliver det for meget for den. Den springer over hegnet til et land, hvor den bliver behandlet mere venligt, og så skaber den fremgangen der i stedet.

Adm. direktør Kim Fournais fra Saxo Bank siger, at den glade kapitalist-ko symboliserer de fuldtidsansatte i Danmark, der gerne vil arbejde og skabe et bedre liv for sig selv og deres familier, men bliver beskattet meget mere end nødvendigt.

"Hvordan vil man love mælk, hvis man har mishandlet koen, og den er forsvundet eller til sidst ikke gider eller kan producere mælk? Vi bliver nødt til at passe bedre på koen, så den fortsat kan og vil producere mælk. Det mangler i debatten, at der skal være plads til glade kapitalister. Dem, der hjælper til at sikre velstand og dermed velfærd," siger Kim Fournais til 180Grader.dk.

Tegnefilmen er ment som en sjov måde at forklare, at velfærd og skattelettelser ikke er hinandens modsætninger.

"Det mangler i debatten, at der skal være plads til glade kapitalister. Dem der hjælper til at sikre velstand og dermed velfærd," siger Kim Fournais.

[email protected]


Kilde: