Sarkozy vil ikke lade falde, hvad ikke kan stå

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har tænkt sig at bruge finanskrisen som begrundelse for traditionel fransk politik med statslig understøttels...

Slettet Bruger,

21/11/2008

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har tænkt sig at bruge finanskrisen som begrundelse for traditionel fransk politik med statslig understøttelse af skrantende industrier. Torsdag bekendtgjorde han således etableringen af en fond med 20 mia. euro på kistebunden, som skal hjælpe fransk industri, der har svært ved at stå på egne ben.

"Den dag, hvor vi ikke længere bygger tog, fly, biler og skibe, hvad er der så tilbage af Frankrigs økonomi? Minder. Jeg vil ikke forvandle Frankrig til et reservat for turister," sagde Sarkozy ifølge dr.dk.

Sarkozy sagde, at fonden skal investere i "levedygtige selskaber", der ikke desto mindre altså har behov for statsstøtte for at overleve. Videre skal fonden støtte budgetterne hos selskaber, der skønnes at være sårbare over for de faldende aktiekurser.

Den ny fond skal styres af statsbanken Caisse des Depots, der traditionelt har været brugt til at beskytte franske virksomheder mod fjendtlige overtagelser, skriver dr.dk.

[email protected]

Kilde: