Sander: Unge uddanner sig for meget

Videnskabsminister Helge Sander efterlyser i en ny bog "en kulturændring i samfundet, hvad angår længde og forløb af en universitetsuddannelse", sk...

Slettet Bruger,

22/04/2009

Videnskabsminister Helge Sander efterlyser i en ny bog "en kulturændring i samfundet, hvad angår længde og forløb af en universitetsuddannelse", skriver Urban. Hvor politikernes i mange år har talt om, at danskerne skal uddannne sig meget mere, så er det altså nu nye toner, der lyder fra Sander i bogen "Fremtidens universiteter".

"I Danmark er der tradition for fem år. Men hvorfor i alverden er det sådan, at der i en tid med mangel på arbejdskraft ikke er flere, der træder ud på arbejdsmarkedet efter tre år? Det er meget anvendt praksis i udlandet. Der er mange stillinger herhjemme, som slet ikke kræver en kandidatgrad," siger videnskabsministeren til Urban og fortsætter:

"Jeg siger ikke, at unge er overuddannede. Men i forhold til flere samfundsopgaver er der da ingen grund til, at langt de fleste studerende bruger fem år på universitetet. Evt. kan de efter nogle års erhvervserfaring vende tilbage og tage en kandidatuddannelse."

Siden 2003 har danske studerende kunnet afslutte deres videregående uddannelse efter tre år med en bachelorgrad, men kun cirka 10 procent af de studerende gør det.

[email protected]

Kilde: