Samuelsen forsvarer fynsk Kolind-kur

Skatte-pamperi af værste skuffe eller et tankeeksperiment, der skulle illustrere de dynamiske effekter ved skattelettelser? Lars Kolinds forslag om...

Slettet Bruger,

03/01/2008

Skatte-pamperi af værste skuffe eller et tankeeksperiment, der skulle illustrere de dynamiske effekter ved skattelettelser? Lars Kolinds forslag om 40 pct. skat på Fyn fik en hård medfart i valgkampen, hvor den var med til at cementere opfattelsen af Ny Alliance som et parti bestående af storbytosser. Men forslaget blev misforstået af både medier og politikere, siger Anders Samuelsen, medstifter af Ny Alliance, til Jyllands-Posten.

"40 pct. skat på Fyn er måske det til dato bedste forsøg på at illustrere, hvor fantastisk det ville gå for Danmark, hvis 40 pct. max skat blev virkelighed. Men illustrationen druknede i letkøbt latterliggørelse frem for nødvendig omtanke," skriver Anders Samuelsen i et debatindlæg, som Jyllands-Posten vil offentliggøre i morgen.

Fynske tilstande i hele landet
Han mener, at Kolinds skatteforslag kunne have kvalificeret debatten, men at regeringen latterliggjorde forslaget, fordi den ikke ville diskutere skat under valgkampen.

"Skatteminister Kristian Jensen (V) kaldte det en skandale, fordi folk fra Korsør og Fredericia ville blive misundelige. Det er selvfølgelig et tosset forslag, hvis man havde tænkt sig at virkeliggøre 40 pct. skat på Fyn, men det illustrerer netop, hvordan folk vil tænke i Tyskland, Sverige og resten af Europa, hvis der var 40 pct. skat i Danmark. Så ville vi opleve, at virksomheder ville investere og flytte til landet, fordi vi vil kunne konkurrere på skat på arbejde," skriver partimedstifteren.

[email protected]

Kilde: