Samuelsen: Skattefrihed skal få førtidspensionister i arbejde

Regeringen vil med sin jobplan give førtidspensionister mulighed for at arbejde, uden at de skal risikere at miste retten til at hente førtidspensi...

Slettet Bruger,

22/01/2008

Regeringen vil med sin jobplan give førtidspensionister mulighed for at arbejde, uden at de skal risikere at miste retten til at hente førtidspension, men Ny Alliance foreslår nu en anden model.

Partiets skatte- og arbejdsmarkedsordfører, Anders Samuelsen, vil lokke førtidspensionister i arbejde med skattefrihed.

"Vi ønsker det undersøgt, om regeringens forslag om skattefrihed for pensionister ikke ville have en langt større og mere social effekt, hvis den målrettes førtidspensionister, sådan at de f.eks. de første to år, hvor de forsøger at komme tilbage til arbejdsmarkedet, kan slippe for at betale skat," siger Anders Samuelsen.

Koster ikke noget
Hans pointe er, at der her er tale om en gruppe, som allerede er dømt helt ude. Hvis de gør forsøget sparer, samfundet overførselsindkomsten i den toårige periode. Så det koster ifølge Anders Samuelsen intet at give dem den hjælpende hånd, tværtimod er det en gevinst for både samfundet og førtidspensionisten.

Regeringens ambitioner om med jobplanen at øge arbejdsudbudet med, hvad der svarer til, sammenlagt 9.000 personer er ikke ambitiøst nok, mener Samuelsen. Skatteministeriet har beregnet, at effekten af Ny Alliances skatteplan vil svare til et øget arbejdsudbud på hele 100.000 personer.

"Vi kan komme et stykke vej med jobplanen, men det store ryk på arbejdsudbuddet får vi først, når de høje marginalskatter bliver fjernet," siger Anders Samuelsen.

[email protected]

Kilde: