Søvndal: Indvandring udgør et kulturelt problem

Integration af indvandrere er ikke kun et socialt problem

Slettet Bruger,

07/03/2008

Integration af indvandrere er ikke kun et socialt problem. Det handler også i høj grad om deres kultur, lyder den noget overraskende melding fra SF's formand Villy Søvndal i Politiken.

Han mener stadig, der er sociale problemer, men venstrefløjen og SF bør være opmærksomme på de problemer indvandrenes kultur, særligt den muslimske, bærer med sig, forklarer han.

"Det er klart, at hvis man kommer fra et land, hvor religionen betyder alt, så kan man komme med to bagager. Nogle kommer med en bagage, som er et opgør med det religiøse tryk, der var i deres hjemland. Det gælder rigtig mange iranere, men nogle kommer også med den religiøse bagage, at religion overskygger alt. Og der er min mening, at folk skal være velkomne til at være religiøse, men jeg vil bekæmpe det synspunkt, at religionen står over alt andet," siger Villy Søvndal til Politiken.

Samtidig erkender han, at SF ikke har meldt ud i tide.

"Demokratiske rettigheder har historisk været vores dagsorden. Og den skal vi genvinde. Og hvis du spørger: Kunne vi have gjort det her bedre, så er svaret ja. Kunne vi have været tydeligere på de her dagsordener, er svaret ja. Kunne vi have fået fat på nogle af de arbejdere, som i dag stemmer på Dansk Folkeparti, så er svaret ja," siger han til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: