S og Enh.l. siger nej til demonstration mod vold på Nørrebro

Slettet Bruger,

04/09/2007

I Greve har befolkningen længe demonstreret for at vise deres modstand mod den naziborg, der ligger i byen. Nu mener De Radikale på Københavns Rådhus, at tiden er inde til, at københavnerne går på gaden og tager afstand fra den venstreradikale vold, der siden rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69 har hærget Nørrebro.

"Det, de unge har gang i, er både et angreb på byen København og et angreb på demokratiet. Jeg synes, det er på tide, at københavnerne går på gaden og demonstrerer, viser vores foragt for deres handlinger og sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere hærværk og vold i vores by," siger partiets gruppeformand i København, Manu Sareen, til Berlingske Tidende.

Hos Socialdemokraterne er man enige i, at der skal tages afstand fra volden og hærværket. Men man frygter, at de autonome vil tage en folkelig moddemonstration ilde op.

Afviser anti-vold-demonstration
"Vi skal være varsomme med ikke at puste til ilden, så i det lys ved jeg ikke, om en demonstration rettet mod de voldelige unge er en god idé," siger gruppeformand Jesper Christensen.

Enhedslisten har længe krævet, at kommunen skal give de venstreradikale et gratis hus, er her afviser man fuldstændig forslaget om en anti-vold-demonstration på Nørrebro.

"Vi ved jo udmærket, hvad der skal til for at løse situationen, og det er et nyt ungdomshus. Jeg synes hellere, at Manu Sareen skulle se at komme i arbejdstøjet og arbejde for, at de unge får et hus i stedet for at snakke om demonstrationer og komme med luftkasteller," siger E nhedslistens medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Morten Kabell.

"Vi vil ikke finde os i det længere"
Derimod er beboernetværket Naboer til Nørrebro glade for udsigten til støtte fra politisk hold. Det fastslår netværkets formand, Martin Stahl.

"Vi er i gang med lignende initiativer selv, og vi bakker hundrede procent op om det. Vi vil gerne gå ind og benytte vores eget netværk til at skubbe en demonstration i gang, og vi vil gerne gå i dialog med Manu Sareen. Det er på tide, at alle siger, at vi ikke vil finde os i det længere."

[email protected]

Kilde: