Der skal jo være nogle fordele ved at arbejde i weekenden: Dagen i dag er første arbejdsdag, hvor gennemsnitsdanskeren tjener penge til sig selv og ikke til staten. I går klokken 17.26.24 blev de danske borgere færdige med skatteindbetalingerne og dermed er lørdag 28. juli årets skattefrihedsdag.
Berlingske Tidende bragte i går en kronik af Jacob Bræstup, bestyrelsesmedlem i Skatteborgerforeningen, i anledningen. Her glæder han sig over, at dagen i år nås fire dage tidligere end i 2006 og otte dage tidligere, end da regeringen tiltrådte i 2001. Men det kan blive meget bedre, mener Jacob Bræstrup.
"Fremtidens største udfordring er ikke manglen på penge, men manglen på arbejdskraft. Og for at møde den udfordring behøves én ting: skattelettelser. Når regeringen senere på sommeren skal fastlægge den økonomiske kurs frem til 2015 bør målet et lavere skattetryk - en tidligere skattefrihedsdag - derfor indgå som et selvstændigt parameter, skriver Jacob Bræstrup blandt andet.
Skattefrihedsdagen er ikke faldet så tidligt siden 1992, året inden Poul Nyrup Rasmussen trådte til. Danskeren har nu 157 dage til at tjene til sig selv. Ifølge regeringens prognoser vil datoen næste år falde 23. juli, altså fem dage tidligere end i år, men den forbedring mener Jacob Bræstrup nemt kan fordobles.
"Første skridt kunne passende være afviklingen af mellem- og topskatten- de to mest skadelige skatter i forhold til målet om at øge udbuddet af arbejdskraft. Dermed vil den højeste marginalskat blive reduceret fra 63 til 43 procent - og skattefrihedsdagen vil kunne fejres fem dage tidligere end ellers. At en så betydelig skattelettelse kun flytter skattefrihedsdagen med en lille uge, vidner i sig selv om, hvor ubetydelig mellem- og topskatten er for de offentlige finanser. Der er alene tale om misundelsesskatter uden reel økonomisk betydning."
Inden man går ud og fejrer dagen for voldsomt, bør man være opmærksom på, at Skattefrihedsdagen er beregnet ud fra tal leveret af Skatteministeriet, men den endelige dato kendes først præcist, når året er gået og statens regnskaber gjort op. Ikke desto mindre: glædelig skattefrihedsdag.
[email protected]
Berlingske Tidende bragte i går en kronik af Jacob Bræstup, bestyrelsesmedlem i Skatteborgerforeningen, i anledningen. Her glæder han sig over, at dagen i år nås fire dage tidligere end i 2006 og otte dage tidligere, end da regeringen tiltrådte i 2001. Men det kan blive meget bedre, mener Jacob Bræstrup.
"Fremtidens største udfordring er ikke manglen på penge, men manglen på arbejdskraft. Og for at møde den udfordring behøves én ting: skattelettelser. Når regeringen senere på sommeren skal fastlægge den økonomiske kurs frem til 2015 bør målet et lavere skattetryk - en tidligere skattefrihedsdag - derfor indgå som et selvstændigt parameter, skriver Jacob Bræstrup blandt andet.
Skattefrihedsdagen er ikke faldet så tidligt siden 1992, året inden Poul Nyrup Rasmussen trådte til. Danskeren har nu 157 dage til at tjene til sig selv. Ifølge regeringens prognoser vil datoen næste år falde 23. juli, altså fem dage tidligere end i år, men den forbedring mener Jacob Bræstrup nemt kan fordobles.
"Første skridt kunne passende være afviklingen af mellem- og topskatten- de to mest skadelige skatter i forhold til målet om at øge udbuddet af arbejdskraft. Dermed vil den højeste marginalskat blive reduceret fra 63 til 43 procent - og skattefrihedsdagen vil kunne fejres fem dage tidligere end ellers. At en så betydelig skattelettelse kun flytter skattefrihedsdagen med en lille uge, vidner i sig selv om, hvor ubetydelig mellem- og topskatten er for de offentlige finanser. Der er alene tale om misundelsesskatter uden reel økonomisk betydning."
Inden man går ud og fejrer dagen for voldsomt, bør man være opmærksom på, at Skattefrihedsdagen er beregnet ud fra tal leveret af Skatteministeriet, men den endelige dato kendes først præcist, når året er gået og statens regnskaber gjort op. Ikke desto mindre: glædelig skattefrihedsdag.
[email protected]
