Af Camilla-Dorthea Bundgaard
Midt i sommerheden og specialeskrivningen glæder jeg mig over, at Helge Sanders budskab om, at den danske ungdom kan nøjes med kortere uddannelser, ikke er trængt igennem. Universiteterne har modtaget et rekordstort antal ansøgninger fra håbefulde, potentielle studerende, og fremtiden ser lysere ud for de potentielle studerende, der åbner en verden for egne fødder og for vores lille samfund, der i høj grad lever af viden.Men når flere søger ind på universitetet, bliver studentermassen mere broget, og forskellige læringsstile må finde plads. Hvis ikke de studerende oplever en mening med deres studium, eller hvis de oplever for høje eller for lave(!) faglige forventninger eller for lidt samhørighed med omgivelserne, bliver de studietrætte. Den værste konsekvens af studietræthed for både den enkelte og samfundet er, at den studerende dropper ud. Men hvem har ansvaret for det? Universitetet eller den enkelte? Den enkelte studerende kan gøre sit ved at indstille sig på, hvad et studium faktisk indebærer. Her giver jeg den fremtidige studerende 5 råd, som ingen nævner, men som alle bør kende.
1. Hvis du ikke kan få det studium, du elsker, så elsk det, du får!
Drop illusionen om et "drømmestudium". Det er min erfaring som tidligere studievejleder, at kun 10% kan leve op til den floskel. Fokusér i stedet på at gøre det studium, du kommer ind på, til dit eget.
Det betyder i praksis, at du tænker over, hvilke muligheder der er for at præge dine studier. Og når du vælger og vrager blandt dine muligheder så hold fast i dem, der får adrenalinen til at pumpe i din krop af bar begejstring.
Et studium er ikke et pensum, men et fagområde. Det betyder, at du i mange tilfælde kan lade dine interesser og dit studium smelte sammen. Så læser du fx kommunikation, men har du i virkeligheden en lille drøm om at arbejde i madbranchen, så lad dine opgaver på studiet handle om kommunikation om mad, indtil det tema brænder ud, og du lader dig opildne af et nyt. På den måde nuancerer og specialiserer du dine kompetencer - og hermed dine jobmuligheder - og finder motivation til at studere.
Du lærer dine rammer og muligheder at kende ved at sætte dig grundigt ind i dit studiums bekendtgørelse, studieordning og studiehåndbog.
2. Du bliver ikke noget!
Du bliver ikke noget eller nogen efter de fleste universitetsuddannelser. Du tilegner dig noget. Og det, du tilegner dig, er kompetencer. Der er ikke en firkantet arbejdstitel, der står rede til dig ved endt uddannelse. Bliver du cand. scient. pol., cand. ling. merc., cand. mag. eller andet diffust, kan du lige så godt gøre dig klart fra starten, at det åbner mere end én dør. Det åbner utallige, og det er dig, der skal vælge og gå målrettet efter én eller flere af dem. Det gamle spørgsmål, "Hvad kan jeg blive?", holder ikke længere vand. Det nye spørgsmål er: "Hvilke kompetencer kan jeg bidrage med efter endt uddannelse?"
3. Studer på din egen måde - og forstå de fremragendes teknik!
Under dit studium kan du være sikker på, at dine forældre, undervisere og studiekammerater alle står parate med velmente råd om, hvordan man bedst studerer. Det er pænt af dem, men de ved ikke, hvordan du studerer bedst. Og det ved du måske heller ikke selv endnu, men det er kun dig, der kan finde ud af det. Din måde at studere på kan være personlig og privat, og andres idé om, hvordan man studerer, kan du sjældent bruge til noget.
Nogen studerer bedst ved at være 'klassisk flittige', ved at læse hele pensum og tage noter. Andre studerer ved at læse lidt hist og pist i pensum, svede over ikke at have læst resten ogkrydse fingre for, at det går til eksamen. Og andre får mest ud af at gå til forelæsning og tage noter dér, som de læser op på, når de vender hjem til pensumbøgerne.
Og så er der på ethvert studium dem, der aldrig rigtig læser og stadig klarer sig godt - måske endda fremragende. Lad mig her afsløre, hvad det er, de kan, for selvfølgelig studerer de også. De passer bare ikke ind i det gængse billede af, hvad det vil sige at studere. Det de gør er:
- De forstår deres studium. De forstår, hvordan hvert fag hænger sammen med de andre og med studiet i sin helhed. Og de har sat sig grundigt ind i, hvad det enkelte fag vil fortælle den studerende, og hvad der kræves i eksamenssituationen.
- De har 'googlet' fagets overordnede idéer og teoretikere og dannet sig et fagligt overblik. Og de har 'googlet' underviser og censor og søgt at forstå, hvad de forstår.
- En naturlig interesse i deres felt, som gør, at de har læst aviser samt skøn- og faglitteratur, hørt radio, set tv og besøgt blogs og websites om feltet i deres fritid. De er derfor dækket fagligt godt ind, inden de møder pensum.
- Forstået, at pensum ofte præsenterer noget, de ved i forvejen, og at deres job derfor er at indfange den relevante fagterminologi for noget allerede kendt og ikke er at opdage noget nyt.
- Forstået at kæde al viden sammen i overordnede sammenhænge i deres hoved. Det viser overblik, og overblik bliver belønnet i de fleste sammenhænge.
- En solid, stabil faglig selvtillid, som de har oparbejdet gennem at anerkende deres egne gode resultater i årevis og ignorere janteloven. Og netop denne faglige selvtillid fører dem godt gennem eksamen, fordi de har forstået, at de blot skal fortælle noget, de faktisk har lagret på hjernens harddisk i forvejen. De har lært, at de kan 'overlæse', så de bliver forvirrede i stedet for kompetente, og de undgår derfor at læse grundigt. De hænger sig ikke idetaljer i pensum, men forstår, at én detalje kan være lige så god som den anden, så længe den kan vise et fagligt overblik og en dybdeforståelse af fagets felt.
4. At studere er mere end gruppearbejde!
Kend dine rettigheder. Du har ret til at evaluere fag og underviser én gang om året, og du har ret til at arbejde alene, hvis du gerne vil det.
Det er en udbredt misforståelse, at gruppearbejde er afskaffet på de danske universiteter. Det eneste, regeringen har sat en stopper for, er fælles bedømmelse ved eksaminer. Og gruppearbejde er fortsat populært på universiteterne af to grunde: 1. Det kan være billigere end enkeltmandsarbejde. 2. Dine undervisere er uddannet inden for en pædagogisk tradition, der priser gruppearbejde og ser det som et led i det teamarbejde, du kan forvente at deltage i i dit kommende arbejdsliv.
Du kan altså ikke forvente at undgå gruppearbejde, men ingen kan tvinge dig til at gå til gruppeeksamener. Det betyder, at der nu er plads til flere læringsstile, og at den, der arbejder bedst alene, også er velkommen på universitetet. Du vil dog risikere at skulle ansøge om at arbejde alene, men lad dig ikke fortælle, at gruppearbejde er den eneste vej til at forstå teamprocesser og udvikle sig fagligt gennem den famøse synergieffekt. Lad heller ingen fortælle dig, at gruppearbejde er en del af en uundgåelig social proces, du skal igennem for at udvikle dig til det gode, sociale menneske eller den samarbejdsvillige medarbejder. Du kan sagtens arbejde i arbejdsgrupper, opsøge sparring og have et spændende fagligt liv med dine medstuderende, uden det behøver at være klassisk gruppearbejde, du indgår i.
Uanset hvad du vælger som din hovedlæringsstil, så sørg i det mindste for at skrive én stor opgave alene og én stor opgave i gruppe, så du har prøvet begge dele og ikke bliver bange for at skulle præstere i en lignende situation i fremtiden. Din uddannelse er din øvelsesplatform, så eksperimentér alt, hvad du kan!
5. Din uddannelse er ikke gratis!
Ofte hører man, at vi har gratis uddannelse i Danmark. Det passer ikke. Uddannelse er ikke gratis. Uddannelse er betalt, men du som studerende slipper for regningen. Den har dine forældre, bedsteforældre og de, der har afsluttet den uddannelse, du nu påbegynder, betalt.
Så når du falder tilbage i elevrollen og synes, underviseren er dum og dit studium åndssvagt, så mind dig selv om, at du ikke behøver sidde på din pind og studere. Det er et tilbud - et godt tilbud! - og ikke noget, andre påtvinger dig. Find motivation i at minde dig selv om, hvor privilegeret du er, når du både får betalt din uddannelse OG bliver aflønnet for at studere. Lad dig ikke indfange i den forkælede elevrolle, men vær dig den studerendes ansvar bevidst. Det giver faglig stolthed, og den stolthed er en bølge, du kan ride længe på.
Held og lykke med dit studium!
Camilla-Dorthea Bundgaard er BA i Business Languages and Communication, student MA i Business Communication ved CBS og tidligere studievejleder
