SKAT har succes med klapjagt på udenlandske formuer

Folk, der troede, at deres penge var godt beskyttet imod skattefars lange fingre ved at gemme dem på udenlandske bank konti, har lidt mere grund ti...

Slettet Bruger,

25/01/2008

Folk, der troede, at deres penge var godt beskyttet imod skattefars lange fingre ved at gemme dem på udenlandske bank konti, har lidt mere grund til bekymring end tidligere. Mange hundrede danskere har i følge Børsen gemt milliarder i udlandet, og skattevæsnet har det seneste år optrappet jagten på skatteundragerne.

SKAT har inden for det seneste år uddelt skattesmæk for omkring 100 mio. kr. til skatteunddragere med udenlandske kreditkort. Det viser helt nye tal fra Skattestyrelsen.

Det svarer til en million kroner i snit for hver skatteundrager, og mange flere skattesmæk er på vej, så SKAT måske runder milliarden over den kommende håndfuld år.

"De 100 mio. kr. er, hvad der er kommet i kassen på de afsluttede sager, og der er potentiale til et meget stort trecifret millionbeløb. Mange sager er ikke identificeret endnu, og vi arbejder samtidig videre med de sager, vi allerede har fået ind," siger Peter Nørregaard, der koordinerer SKATs såkaldte "projekt kreditkort", til Børsen.

[email protected]

Kilde: