SF også klar til at kigge på topskatten

Når Fanden bliver gammel, går han i kloster

Slettet Bruger,

12/04/2008

Når Fanden bliver gammel, går han i kloster. Fra SF's landsmøde på Frederiksberg melder SF's gruppeformand Ole Sohn, at topskattegrænsen skal i vejret og skatten på arbejde ned. Det skriver Ritzau.

"Vi har det sådan, at indkomstbeskatningen skal ned. Det er ikke rimeligt, at håndværkere føler, at de betaler mere, end rimeligt er. Vi har den opfattelse, at man ikke skal brandbeskattes, når man går på arbejde," siger Ole Sohn til Ritzau.

Sohn understreger dog, at en kommende skattereform skal ses som en helhed. Samtidig afviser han, at en lettelse skulle være asocial, hvad ellers tidligere har været synspunktet hos SF og S, hvis næstformand Nick Hækkerup tidligere i dag var ude med lignende nye synspunkter.

"Vi har selv foreslået, at man skulle hæve grænsen for, hvornår man begynder at betale topskat. Det ser vi ikke noget galt i, hvis bare man finder en anden finansiering," siger Ole Sohn til Ritzau.

Meldingen sætter dog ingen ord på, hvor den finansiering kunne tænkes at blive fundet.

[email protected]


Kilde: