SF: Voldsmænd skal betale 500 kr. til voldsofre

SF fremlægger på tirsdag en såkaldt "tryghedspakke", hvor et af elementerne er en offerfond, som skal fyldes op - 500 kroner af gangen - af dømte v...

Slettet Bruger,

08/08/2009

SF fremlægger på tirsdag en såkaldt "tryghedspakke", hvor et af elementerne er en offerfond, som skal fyldes op - 500 kroner af gangen - af dømte voldsforbrydere. Pengene fra fonden skal bruges til at sikre hurtig og professionel hjælp til ofre for voldsforbrydelser og til at udbetale økonomisk erstatning, skriver Ritzaus Bureau.

"Vi kan aldrig tage smerten væk. Vi kan ikke gøre det gjorte ugjort, men vi kan sikre, at de, der bliver udsat for det, bliver færre, og vi kan sikre, at de, der stadig bliver udsat for det, får den hjælp, de har brug for," siger SF's formand, Villy Søvndal, til Ritzau.

Dansk Folkeparti synes som idéen, men synes at 500 kroner lyder af for lidt.

"Vi synes, at det er fornuftigt. Der har været en tendens til, at vi i for høj grad koncentrerer os om at gøre noget for de kriminelle. Der kunne jeg godt tænke mig, at vi blev langt bedre til at hjælpe de ofre, som måske er mærket for resten af deres liv, fordi de har været udsat for noget kriminelt," siger DF's Peter Skaarup til Ritzau og fortsætter:

"Jeg synes ikke, at 500 kroner er en ret stor straf for en kriminel. Det skal være et mere afskrækkende beløb, og der synes jeg, at der er mere ræson i, at de skal betale mindst 2.000 kroner."

[email protected]

Kilde: