SF-formand med svindel-dom i bagagen

SF Holbæk fik katten i sækken, da de sidste lørdag valgte ny formand

Slettet Bruger,

04/05/2008

SF Holbæk fik katten i sækken, da de sidste lørdag valgte ny formand. Jyderupperen Lars Erik Kristensen blev enstemmigt valgt, uden at nogen anede, at han havde en fængselsdom for svindel i bagagen. Det beretter Nordvestnyt.dk.

Lars Erik Kristensen har afsonet en længere fængselsstraf for gentagne tilfælde af svindel, blandt andet tyveri, underslæb og bedrageri i millionklassen. I 2004 blev tilstod han at have frasvindlet et ægtepar, der ejede et kartoffelpakkeri på Lammefjorden, næsten 900.000 kroner på bare et halvt år.

Først efter valget blev den nyslåede formand genkendt af et medlem, og har nu trukket sig efter kun tre dage på posten. I sin korte tid som lokalformand nåede
Lars Erik Kristensen dog at skrive et læserbrev til Venstrebladet, hvori han udtrykte støtte til de strejkende sosu-assistenter.

Partiforeningen forventes at vælge en ny formand ved en ekstraordinær generalforsamling om en måneds tid.

[email protected]

Kilde: