SAS-magasin dropper Khader-forside af frygt

Endnu en historie om selvcensur af frygt for islamistisk vrede rammer Danmark i dag

Slettet Bruger,

19/01/2008

Endnu en historie om selvcensur af frygt for islamistisk vrede rammer Danmark i dag. SAS-magasinet Scanorama har angiveligt valgt at droppe en ellers længe planlagt forsidehistorie om Naser Khader af "sikkerhedsmæssige årsager". DEt skriver jp.dk.

ifølge avisens oplysninger har den ansvarshavende redaktionschef Sandra Carpenter valgt at pille interviewet af, af årsager, som hun dog ikke ønsker at begrunde over for jp.dk.

Det vil Naser Khader til gengæld gerne. Han står undrende over forløbet, hvor magasinet har brugt en del tid på at følge ham til historien om de omkostninger, Kader har oplevet som følge af hans kamp mod islamisterne.

"De fulgte mig i flere dage og henvendte sig til mig igen senest efter valget for at få opdateret artiklen," siger Naser Khader, der ikke er begejstret for Scanoramas begrundelse for at droppe artiklen. En begrundelse, magasinet dog ikke har givet til Khader selv.

"Hvis det er rigtigt, at det er sket af sikkerhedsmæssige årsager, så er det jo det samme som at give efter for trusler eller mulige trusler, og det er altså et knæfald for islamisterne," siger Khader til jp.dk.

[email protected]

Kilde: