S-folketingsmedlem forsvarer Lenin

Slettet Bruger,

12/06/2007

Lenin var en stor leder, der hjalp Sovjetunionen på fode. Det mener Ole Vagn Christensen, S-folketingsmedlem, der i Jyllands-Posten anklager kritikere af den russiske diktator for "historieforfalskning".

Udfaldet kommer i kølvandet på Kristian Hvidts bog, der af Deadline-værten Adam Holm er blevet beskyldt for at ignorere Lenins likvideringer og angreb på lokale folkeslag. Adam Holm er selv historiker og har støttet op om en lignende kritik fra historikeren David Gress.

Det var ikke Lenins skyld
Men disse anklager har intet på sig, siger Ole Vagn Christensen, der mener at Stalin bærer skylden for udryddelsen af kulakkerne, hvoraf millioner blev sultet ihjel som følge af kollektiviseringen af deres korn.

"Lenin havde ikke lod og del i kulakkernes udryddelse; det kan alene tilskrives despoten Stalin," skriver han.

Ole Vagn Jensen nævner også, at Lenin fik hjælp til sin kamp mod undertrykkelse og social armod fra "sine socialdemokratiske venner i Danmark samt fra Ungarn, Tyskland, Norge og Østrig," der bidrog med nyttige erfaringer.

mkr

Kilde: