Muslimske friskoler giver de kommunale skoler fagligt baghjul, og kommunernes skoler skal nu lære af friskolernes erfaring. Det forslag falder ikke i god jord hos Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester, Jakob Hougaard, der vil ændre friskoleloven, så det forbydes at oprette friskoler til indvandrebørn. Det skriver Berlingske Tidende.
"Friskolerne er blevet en ganske betydelig konkurrent til den offentlige skole. Jeg er nødt til at råbe vagt i gevær, og jeg vil ikke stiltiende acceptere, at vi nu skal til at lære af de muslimske friskoler. Det her er alvorligt. Det er med til at skabe en opdelt by og med til at understøtte, at nogle familier lever et liv uden kontakt til danske børn," siger Jakob Hougaard til Berlingske Tidende.
Ifølge en opgørelse, som København Kommune har foretaget over de 16 skoler i byen med flest tosprogede elever viser, at de ti muslimske friskolers karaktergennemsnit i 2002-2006 ligger mellem 7,39 og 8,36, mens de seks folkeskoler i opgørelsen har et snit på mellem 7,18 og 7,29.
"Lærerne forventer noget"
Forskningsadjunkt Annette Ihle fra Københavns Universitet, der gennem et år har undersøgt muslimske friskoler, påpeger, at eleverne mødes af meget høje krav på skolerne.
"Lærerne på de muslimske friskoler har meget høje forventninger til deres elever. De forventer virkelig, at eleverne kan noget, og at de siger noget i timerne," siger hun.
At de muslimske friskoler giver de kommunale skoler fagligt baghjul er dog ikke noget, som rører Jakob Hougaard.
"Det kan godt være, at friskolerne klarer sig fint fagligt, men integration handler jo om, at indvandrere og danske børn lærer af hinanden og har hinanden som kammerater," siger han til Berlingske Tidende.
[email protected]
"Friskolerne er blevet en ganske betydelig konkurrent til den offentlige skole. Jeg er nødt til at råbe vagt i gevær, og jeg vil ikke stiltiende acceptere, at vi nu skal til at lære af de muslimske friskoler. Det her er alvorligt. Det er med til at skabe en opdelt by og med til at understøtte, at nogle familier lever et liv uden kontakt til danske børn," siger Jakob Hougaard til Berlingske Tidende.
Ifølge en opgørelse, som København Kommune har foretaget over de 16 skoler i byen med flest tosprogede elever viser, at de ti muslimske friskolers karaktergennemsnit i 2002-2006 ligger mellem 7,39 og 8,36, mens de seks folkeskoler i opgørelsen har et snit på mellem 7,18 og 7,29.
"Lærerne forventer noget"
Forskningsadjunkt Annette Ihle fra Københavns Universitet, der gennem et år har undersøgt muslimske friskoler, påpeger, at eleverne mødes af meget høje krav på skolerne.
"Lærerne på de muslimske friskoler har meget høje forventninger til deres elever. De forventer virkelig, at eleverne kan noget, og at de siger noget i timerne," siger hun.
At de muslimske friskoler giver de kommunale skoler fagligt baghjul er dog ikke noget, som rører Jakob Hougaard.
"Det kan godt være, at friskolerne klarer sig fint fagligt, men integration handler jo om, at indvandrere og danske børn lærer af hinanden og har hinanden som kammerater," siger han til Berlingske Tidende.
[email protected]
