Rosenkrantz: Før Thorning-kritiker, i dag fan

Hendes hyldest af malingangrebet på statsministeren og udenrigsministeren i 2003 vil Pernille Rosenkrantz-Theil ikke lægge afstand til i dag, hvor ...

Slettet Bruger,

11/12/2008

Hendes hyldest af malingangrebet på statsministeren og udenrigsministeren i 2003 vil Pernille Rosenkrantz-Theil ikke lægge afstand til i dag, hvor hun er blevet socialdemokrat, men at hun for to år siden sagde, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, var uden "politisk bund" og blot havde "et sødt ansigt" - det var lige godt for tykt, mener hun i dag. Det skriver Berlingske Tidende.

"Helle har vist sig at være en moderne leder. Jeg står ikke ved de angreb. Jeg har været meget kritisk over for Helle, både mens hun var på valg og efter valgkampen til formandsposten i Socialdemokratiet. De ting står jeg ikke ved. Jeg har simpelthen ændret syn på hende, og det har været helt afgørende for mig for at kunne melde mig ind," siger Rosenkrantz-Theil til avisen og fortsætter:

"Om det er noget, der er kommet, eller om det er mig, der først har fået øjnene op for det senere, det er jo svært at sige. Jeg synes, at det ville være lidt arrogant at sige, at hun er vokset med opgaven, for det kan jo være, at jeg bare tog fejl."

De kritiske udtalelser om Helle Thorning-Schmidt faldt i bogen "Borgens Dronninger" fra 2006. Her sagde Pernille Rosenkrantz-Theil også, at "Helle Thorning har ingen ideologi".

[email protected]

Kilde: