Godt nok findes der masser af smukke møbler i butikkerne, men det gør
det ikke til pengefrås at anskaffe sig nogen, der er specialdesignede
til borgmesterkontoret. Det mener Københavns overborgmester, Ritt
Bjerregaard fra Socialdemokraterne, der føler sig i stand til at afvise kritikken af hendes
nyindretning på rådhuset.
Det er Ritt Bjerregaards borgmesterkollega Martin Geertsen fra Venstre, der i har beskyldt hende for at mæske sig i borgernes penge ved at bruge 850.000 kr. på nye møbler og ny indretning af borgmestersekretariatets kontorer. Men det kan overborgmesteren ikke forstå.
"Jeg synes, vi har en forpligtelse til at få noget, som kvalitetsmæssigt svarer til den fine bygning, som rådhuset er," udtaler hun ifølge Ritzau.
Martin Geertsen mener, at det er penge, der bør bruges på at renovere fritidsanlæg og skoler. Men overborgmesteren synes, at hun også har krav på et ordentligt arbejdsmiljø.
"Jeg synes ikke, at fordi man skal renovere skolerne, så skal man også have dårlige arbejdspladser på rådhuset," siger Ritt Bjerregaard.
LBO