I morgen er dagen, hvor aktionsgruppen G13 har annonceret, at de vil besætte en ejendom på Grøndalsvænge Allé. G13 har indtil nu ikke haft den store politiske sympati til højre for SF, men i går meldte overborgmester Ritt Bjerregaard sig på banen med en overraskende melding. Aktionsgruppen har nemlig udsendt en pressemeddelelse, der lover en fredelig husbesættelse. Og det får Ritt til at invitere dem til møde.
"Jeg opfatter deres pressemeddelelse som en understregning af, at de ønsker dialogen og ønsker den uden vold. Det er jeg glad for, og derfor siger jeg: Jamen så kom endelig og lad os snakke sammen," sagde Bjerregaard til TV2/Lorry i går.
En melding der medførte tilfredshed hos husbesætterne.
"Det er jo fedt, at vi med denne her aktion G13 endelig som ungdomshuskultur bliver taget alvorligt," sagde en af gruppens talsmænd, der blot kalder sig Mathias.
Han ser frem til mødet, som han betragter som en invitation til forhandlinger om et nyt ungdomshus, hvad Ritt Bjerregaard dog afviser, skulle ligge i kortene.
Geertsen rystet
Uanset om mødet ender i egentlige forhandlinger eller ej, så er Venstres Martin Geertsen overrasket over overborgmesterens kovending.
"Jeg er noget rystet over det tilbud. Her har vi at gøre med en gruppe, som vil besætte et hus. Hvis ikke de får deres vilje, så laver de ballade. Og så ryster overborgmesteren på hånden, og siger: lad nu være med at lave ballade, så skal i nok komme til møde med mig. Det virker som en overborgmester, der har mistet styringen af denne sag," mener Geertsen.
Venstres københavnske frontfigur synes i det hele taget, at det politiske system skal holde sig langt væk fra ungdomshussympatisørerne.
"Det er forbundet med stort personligt ansvar at besætte anden mands ejendom, privat ejendom. Forbundet med stort personligt ansvar at kaste med brosten. Og det er ikke noget politisk spørgsmål, det er en sag for politiet," siger Martin Geertsen.
Ud over husbesættelsen vil Grøndal også kunne opleve en moddemonstration i morgen, arrangeret af naboer i området.
[email protected]