Regeringen fredede ikke rentefradraget, da den nedsatte sin skattekommission, og det er der formentlig en god grund til, erfarer B.T. fra kilder i regeringen og regeringspartierne. Rentefradraget er nemlig i fare for at blive sløjfet, når regeringen som bebudet skal finansiere en lettelse af skatten på den sidst tjente krone.
En regeringskilde bekræfter overfor B.T., at det kan komme på tale at sænke skatten på en måde, så værdien af rentefradraget bliver mindre end de ca. 33 pct., der gælder i dag. Hos Socialdemokraterne, som regeringen gerne vil lave skattereformen sammen med, er man endda lune på en total afskaffelse af rentefradraget henover en årrække. Det ville i givet faldt sikre staten en gevinst på over 20 mia. kr., som kunne bruges til en markant sænkning af skat på arbejdsindkomst.
Regeringen har dog ikke lagt sig fast på nogen holdning, men afventer i stedet Skattekommissionens udspil. Beslutter regeringen sig endeligt for at beskære rentefradraget, så vil det især gå ud over yngre boligejere, som har købt ejendom, mens priserne var høje, fortæller lektor Jens Lunde fra Copebhagen Business School.
"Det er ret problematisk at gøre det. Det rammer de yngre boligejere, dem der har købt dyrere bolig og dem, der har brugt deres friværdi. De ældre boligejere, som har opført sig pænt, kan så stå og grine af alle de andre," siger Jens Lunde til B.T.
Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, forudser, at nedsættelsen af rentefradraget vil presse huspriserne.
"Det vil fjerne en stor del af efterspørgslen på ejerboliger," siger han og mener, at politikerne derfor vil gå forsigtigt til værks: "Hvis de vil afskaffe rentefradraget , bliver de nødt til at gøre det over 20 til 30 år. Det svarer til den periode, almindelige boliglån strækker sig over," siger han.
De offentlige udgifter er på mere end 850 mia. kr., men der er ingen indikationer på, at regeringen vil finansiere lavere indkomsskat ved at begrænse pengeforbruget.
[email protected]
En regeringskilde bekræfter overfor B.T., at det kan komme på tale at sænke skatten på en måde, så værdien af rentefradraget bliver mindre end de ca. 33 pct., der gælder i dag. Hos Socialdemokraterne, som regeringen gerne vil lave skattereformen sammen med, er man endda lune på en total afskaffelse af rentefradraget henover en årrække. Det ville i givet faldt sikre staten en gevinst på over 20 mia. kr., som kunne bruges til en markant sænkning af skat på arbejdsindkomst.
Regeringen har dog ikke lagt sig fast på nogen holdning, men afventer i stedet Skattekommissionens udspil. Beslutter regeringen sig endeligt for at beskære rentefradraget, så vil det især gå ud over yngre boligejere, som har købt ejendom, mens priserne var høje, fortæller lektor Jens Lunde fra Copebhagen Business School.
"Det er ret problematisk at gøre det. Det rammer de yngre boligejere, dem der har købt dyrere bolig og dem, der har brugt deres friværdi. De ældre boligejere, som har opført sig pænt, kan så stå og grine af alle de andre," siger Jens Lunde til B.T.
Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, forudser, at nedsættelsen af rentefradraget vil presse huspriserne.
"Det vil fjerne en stor del af efterspørgslen på ejerboliger," siger han og mener, at politikerne derfor vil gå forsigtigt til værks: "Hvis de vil afskaffe rentefradraget , bliver de nødt til at gøre det over 20 til 30 år. Det svarer til den periode, almindelige boliglån strækker sig over," siger han.
De offentlige udgifter er på mere end 850 mia. kr., men der er ingen indikationer på, at regeringen vil finansiere lavere indkomsskat ved at begrænse pengeforbruget.
[email protected]
