Af Ole Birk Olesen
Meget tyder på, at en stor del af den voldsaktivitet, som gennemføres af det venstreekstreme miljø omkring det nu ryddede hus på Jagtvej 69, bliver planlagt på såkaldte "mandagsmøder", som afholdes på Det frie Gymnasium på Nørrebro. Af samme grund lyder budskabet til møderne, at "pansere, journalister og idioter er ikke velkommen".Men rektor Ejnar Ritterband vil ikke forbyde, at møderne finder sted på hans gymnasium, fortæller han i dette interview med 180Grader.dk.
"Jeg har fået klokkeklare forsikringer fra mødedeltagerne om, at der ikke bliver arrangeret voldelige aktioner her," siger Ejnar Ritterband.
Kan du stå inde for, at de mennesker, som i offentligheden er kendt som voldelige ballademagere, holder møde på dit gymnasium, bare fordi du angiveligt har fået sådan en forsikring fra dem?
"Nu skal du høre her: Tror du, at de møder ville stoppe, hvis de ikke kunne holdes her?"
Nej.
"Tror du ikke bare, at de så ville holde mødet et andet sted?"
Jo.
"Tror du, at det vil løse problemet, hvis vi forbyder møderne her? Nu skal jeg sige dig en ting: Vi gør os faktisk meget store anstrengelser på den her skole for at være med til at løse det problem, som er i København lige nu. Derfor er det også ekstra harmeligt, at jeg bliver sat i modsætning til nogen politikere inde på Københavns rådhus, for faktisk trækker vi samme vej. Jeg har haft kontakt med både Hanne Bech Hansen og Ritt Bjerregaard for at løse de problemer, der er på Nørrebro. Og vi lader de unge holde de møder her, fordi vi så mener, at vi har en kontakt med dem, og den kontakt er faktisk mere væsentlig, end hvis de holder møderne i en park et sted."
Men du har jo ikke kontakt med dem på møderne, så hvad er det, du får ud af det?
"Jeg har masser af kontakt med de mennesker dagligt, og det vil sige, at vi har mulighed for at diskutere det her. Det, at det foregår her, gør, at vi har meget bedre kontakt med dem, end vi ville have, hvis de holdt det et eller andet vildt sted ude i byen. Og møderne ville blive holdt under alle omstændighederne, det kan du da være forvisset om."
Men tror du ikke, at den forståelse, som de her mennesker bliver mødt med af store dele af det omgivende samfund og den imødekommenhed, som du viser dem ved at lade dem holde møder på dit gymnasium, kan give dem den opfattelse, at deres handlinger er i orden? Ville det ikke være bedre, hvis du viste dem din afstandtagen ved at forbyde dem at mødes på dit gymnasium?
"Ved du hvad, jeg har faktisk mulighed for at mødes med dem og tage afstand fra vold og forklare dem, hvorfor vold er noget skidt. Det modspil ville de ikke få ellers. Du skal tænke på det på en anden måde: Der er et problem, og det problem skal løses, og det gør man ikke ved at afvise de unge alle mulige steder. Hvis ikke nogen vil tage dem alvorligt og tale med dem, så bliver det ikke løst."
Hvad er det for et problem, der skal løses?
"Tror du, at man kan løse det her problem, uden at man imødekommer de unge og deres ønsker?"
Ja, det tror jeg. Jeg tror, at problemet er blevet gjort større, fordi man har opretholdt dialogen med dem.
"Det tror du?"
Skulle man også gå i dialog med højreekstreme, hvis de gik rundt og smadrede biler og kastede med sten for at få muslimerne smidt ud af landet?
"Jeg synes ikke sammenligningen holder."
Hvorfor ikke?
"Fordi de unge sådan set bare beder om at få et kulturhus, ligesom der er unge, som beder om at få en sportsplads."
Men er det ikke nedbrydende for nogle af de mest grundlæggende principper bag vort samfunds opbygning, at nogen mennesker vil have et hus, og hvis ingen vil give dem det, så vil de tage det med vold?
"Jo, jeg går ikke ind for vold."
Men du går ind for, at man skal gå i dialog med dem, der udøver volden?
"Nej, jeg går ikke ind for en dialog med specielt dem, som vil volden. Dem, der vil vold, er et ganske lillebitte mindretal af de mennesker, vi her snakker om."
Hvis det er et ganske lille mindretal, hvorfor var der så oplagret våben i Ungdomshuset? Hvorfor tillod det store fredelige flertal det?
"Det skal jeg ikke forsvare."
Men dette ganske lille mindretal har vel fået lov af den store majoritet til at slæbe sten og molotovcocktails ind i det hus?
"Nu tror jeg ikke, du ved særligt meget om, hvordan det ungdomshus blev styret."
Var det ikke brugerstyret?
"Jeg tror, det var ret anarkistisk organiseret. Og det var et mindretal i huset, som gik ind for vold."
Hvordan vil du så forklare at husets pressegruppe i fagbladet Journalisten ikke ville tage afstand fra vold, men tværtimod udtalte at vold fortsat skulle bruges?
"Det er der nogen, der mener, ja."
Men det er jo ikke en ganske lille gruppe, det er jo de ledende kræfter indenfor den her gruppe.
"De er engang i mellem lidt selvbestaltede, og dagen efter er det måske nogen andre."
Er der ikke grænser for, hvor meget man er villig til at undskylde de mennesker? Er der slet ikke det hos dig?
"Jeg undskylder ikke nogen af dem, der går ind for vold."
Jo, det synes jeg bestemt, at du gør.
"Nej, det gør jeg ikke."
Du siger hele tiden, at det ikke er dem, der betyder noget, som går ind for volden, men det er da dem.
"Jeg siger, at der er langt flere, som ikke går ind for vold, end der går ind for vold."
Men disse langt flere tillader så, at man opmagasinerer våben i Ungdomshuset.
"Det tror jeg ikke, hvis du havde spurgt dem. Så ville de heller ikke have bakket op om det. For det store flertals vedkommende," siger Ejnar Ritterband.
