I foråret foretog Dansk Erhverv en undersøgelse blandt deres medlemmer, der viste at den gennemsnitlige betalingsoverskridelse blandt offentlige kunder, var på næsten tre måneder. Det vil organisationen nu gøre noget ved gennem oprettelsen af et register over dårlige betalere i det offentlige. Det skriver Berlingske Tidende i dag.
"Der er simpelthen ikke nok fokus på at få de her betalingsprocedurer op at stå. Og vi har jo måttet konstatere, at det er et kæmpeproblem for virksomhederne. På den her måde, for de nu mulighed for at tage de rette forbehold," siger Katja Østergaard, direktør i Dansk Erhverv.
Det er ikke tanken at registret skal bruges til at styre uden om de dårlige offentlige betalere, da mange virksomheder har gjort sig afhængige af at levere til det offentlige, men det skal hjælpe virksomhederne til at tage nogle kontraktlige forbehold når aftalerne indgås.
"Nu kan man tænke det med ind, når man laver sine kontraktforhold med kommunen. Og man kan først og fremmest skrive ned, hvad konsekvensen bliver, hvis der ikke bliver betalt til tiden, og man er nødt til at rykke. På den måde vil kommunerne blive vænnet til, at der altså kommer gebyr på. Og så kan det være, at de bliver mere motiverede til at sætte fokus på problemerne - for ellers kommer det til at koste dem nogle penge," siger Katja Østergaard.
KL er ikke begejstret
Der findes ikke nogen præcis opgørelse over hvad betalingssløseriet koster dansk erhvervsliv, men en vurdering fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri siger, at der er tale om en trecifret millionbeløb.
Kommunernes Landsforening er opmærksomme på problemet, men hilser ikke et register velkommen.
"Vi har fået nok af registre, klip i kortet, sanktioner og registreringer om alt muligt. Og jeg ved ikke rigtigt, hvad man skal bruge et sådant register til - andet end til at hænge nogen ud," siger Erik Nielsen (S), formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i KL.
Han mener problemer skal løses "i tråd med god dansk tradition" og tager sig en snak om tingene. Hvorvidt snakken indeholder snaps og sildemadder melder historien ikke noget om.
"Jeg mener slet ikke, det er Dansk Erhvervs opgave at lave et sådant register. Det, de har gang i her, er ikke særlig gennemtænkt. Og det er vist mere en profileringsting, end det er noget andet," siger Erik Nielsen.
[email protected]
"Der er simpelthen ikke nok fokus på at få de her betalingsprocedurer op at stå. Og vi har jo måttet konstatere, at det er et kæmpeproblem for virksomhederne. På den her måde, for de nu mulighed for at tage de rette forbehold," siger Katja Østergaard, direktør i Dansk Erhverv.
Det er ikke tanken at registret skal bruges til at styre uden om de dårlige offentlige betalere, da mange virksomheder har gjort sig afhængige af at levere til det offentlige, men det skal hjælpe virksomhederne til at tage nogle kontraktlige forbehold når aftalerne indgås.
"Nu kan man tænke det med ind, når man laver sine kontraktforhold med kommunen. Og man kan først og fremmest skrive ned, hvad konsekvensen bliver, hvis der ikke bliver betalt til tiden, og man er nødt til at rykke. På den måde vil kommunerne blive vænnet til, at der altså kommer gebyr på. Og så kan det være, at de bliver mere motiverede til at sætte fokus på problemerne - for ellers kommer det til at koste dem nogle penge," siger Katja Østergaard.
KL er ikke begejstret
Der findes ikke nogen præcis opgørelse over hvad betalingssløseriet koster dansk erhvervsliv, men en vurdering fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri siger, at der er tale om en trecifret millionbeløb.
Kommunernes Landsforening er opmærksomme på problemet, men hilser ikke et register velkommen.
"Vi har fået nok af registre, klip i kortet, sanktioner og registreringer om alt muligt. Og jeg ved ikke rigtigt, hvad man skal bruge et sådant register til - andet end til at hænge nogen ud," siger Erik Nielsen (S), formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i KL.
Han mener problemer skal løses "i tråd med god dansk tradition" og tager sig en snak om tingene. Hvorvidt snakken indeholder snaps og sildemadder melder historien ikke noget om.
"Jeg mener slet ikke, det er Dansk Erhvervs opgave at lave et sådant register. Det, de har gang i her, er ikke særlig gennemtænkt. Og det er vist mere en profileringsting, end det er noget andet," siger Erik Nielsen.
[email protected]
